Venstre) Limfarve med oliefarve. Højre) limfarve

I KRIG MED EMULSIONERNE - Karakterisering og FTIR-analyse af emulsionsfarver fra perioden 1900-1930

Name
Katrine Rosa Friberg Hostrup-Pedersen
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Conservation
Institute
Conservation
Program
Master in Conservation
Year
2026

PROJEKTBESKRIVELSE

Det er vigtigt at vide hvilket bindemiddel der er blevet brugt, når man undersøger et farvelag i en historisk bygning, da det har stor indflydelse på hvordan en farvetone skal tolkes. En forkert tolkning af farvetonen kan lede til en fejlagtig restaurering, der ofte efterfølger de farvearkæologiske undersøgelser. 

Emulsionsfarver har været brugt til at beklæde vægge i flere tidsperioder, særligt under og mellem verdenskrigene. De var billige at fremstille, især når man ikke kunne få fat på linolie grundet rationering. Vi ved baseret på litteratur fra starten af 1900-tallet at de formegentlig har været brugt omfattende, men alligevel er det svært at bekræfte under farvearkæologiske undersøgelser. 

Dette skyldes at emulsionsfarver i deres fysiske udtryk nemt kan forveksles med andre bindemidler, særligt limfarver der senere er blevet malet over med oliefarve. Derudover er emulsionsfarve et komposit materiale, der indeholder flere forskellige bindemidler, pigmenter og fyldstof. Bindemidlet er ofte af lange polymere, der er svære at undersøge med den ellers hyppigt brugte analysemetode GC-MS. 

Ved at bruge FTIR-analyse kan emulsioner af polymerer undersøges, både hurtigt og billigt. Men for at bruge instrumentet til en identifikation, behøves der en bredere forståelse af både malingernes fysiske og kemiske karakteristika. Der er før dette projekt ikke blevet lavet nogen videnskabelige studier af emulsionsfarverne brugt i Danmark fra 1900-1930, og der mangler derfor denne viden om malingstypen. Jeg har derfor undersøgt emulsionsfarver baseret på opskrifter fra starten af 1900-tallet, og diskuteret brugen af FTIR-analyse som metode til at identificere disse.

Jeg håber at dette projekt kan bidrage til at udbrede forståelsen af emulsionsfarver og hvordan de kan identificeres, så fremtidige restaureringer af historiske bygninger kan udføres med større sikkerhed i farvetonernes korrekthed.

Opstrøg af traditionelle malinger

Opstrøg af 6 forskellige malingstyper brugt i perioden 1900-1930. Selvom alle malinger er lavet med den samme pigmentsammensætning (1:1 gul okker og kridt), kan der tydeligt ses en forskel i farvetonen grundet forskelligt bindemiddel. 

1
/4
Opstrøg på kalkpuds - Venstre: øverst) Limfarve med oliefarve, neders) limfarve. Midt: Øverst) emulsionsfarve med oliefarve, nederst) emulsionsfarve. Højre: oliefarve
Opstrøg af Forsøgsstationens kompositionsfarve - mager (M1), Forsøgsstationens kompositionsfarve - fed (M2) og svensk kompositionsfarve (M3)
Opstrøg af kaseinemulsion (M4), limfarve (M5) og oliefarve (M6)
Opstrøg af limfarve med oliefarve (M7), forsøgsstationens kompositionsfarve med oliefarve (M8) og kaseinemulsion med oliefarve (M9)

FTIR-analyse af bindemidler

Kigger man på FTIR-spektre af en limfarve og en emulsionsfarve begge lavet på harelim, ses det at amid I båndet ved 1650 cm-1 er meget tydeligere for emulsionsfarven. Dette skyldes at en traditionel limfarve kun indeholder op til 2% lim, hvorimod en emulsionsfarve indeholder 10-15% lim. Da limindholdet er større for emulsionsfarver kan dette fungere som en identifikationsmarkør. 

1
/2
FTIR-spekter af limfarve (M5)
FTIR-spekter af Forsøgsstationenskompositionsfarve (M1)
FTIR-spekter af limfarve (M5)
FTIR-spekter af Forsøgsstationenskompositionsfarve (M1)
CV

Gennem min uddannelse og studiejob på Ny Carlsberg Glyptotek har jeg opnået kompetencer og færdigheder i konservering og restaurering af malerier på træ lærred og mur, herunder også dokumentation og analyse deraf. I løbet af min kandidat har mit fokus været mest på bevaring af historiske bygninger, og selvom konservering af maleri på træ og lærred stadig er en stor interesse for mig, er min drøm at arbejde med farvearkæologiske undersøgelser og bevaring af arkitektur i fremtiden. 

Education & Relevant Courses

Basis kursus i SARA (ODM)

- Oprette værker i SARA
- Redigere i poster i SARA

Avanceret søgning i SARA (ODM)

- Søge ved hjælp af avanceret søgning i SARA
-

Bachelor - Institut for konservering, kunst

- Præventiv konservering
- Konservering og restaurering af maleri på træ, lærred og mur
- Dokumentation og analyse af maleri på træ, lærred og mur
- Bevaringsteori og lovgivning
-

Kandidat - Institut for konservering

- Nedbrydningskompleksitet
- Farver på interiør og eksteriør
- The Conservation of Modern and Contemporary art and challenges of Plastics in Cultural Heritage and Art Collections
- Analytisk kemi og statistik
- Avanceret konservering og restaurering af malerier
- The conservator as risk and project manager
Professional Work Experience
-

Studentermedhjælper for udstillingsafdeling og registrator

- Registrering af historisk inventar
- Tilstandsrapporter af værker
- Håndtering af værker
- Ind- og udlån af værker
-

Praktik hos malerikonservator på Frederiksborg slot

- Strukturel konservering og retoucering af rammer
- Flængelimning
- Inserts på lærred
- Retoucering af lærredsmaleri
- Rensning af maleri på læred og træ