Når undtagelse bliver tilstand

I en tid præget af geopolitiske spændinger, usikkerhed og permanente kriser fødes komplekse spørgsmål angående demokratisk resilisens, beredskab og oprustning; militært såvel som åndeligt. Med mit projekt undersøger jeg, hvordan beskyttende infrastruktur kan integreres i byen som led i dens arkitektoniske og infrastrukturelle udvikling. 

Langs banelegemet på Østre Gasværksgrunden foreslås et underjordisk anlæg, der i fredstid rummer kunsthal, teatersal, svømmehal og natklub, forbundet af et én kilometer langt cykel- og gangforløb. I krigstid kan anlægget omdannes til beskyttelsesrum for 3.000 mennesker i op til tre døgn.

Udgangspunktet for projektet er en forståelse af, at undtagelsestilstanden ikke længere blot forekommer midlertidig, men i stigende grad er blevet en del af hverdagen. Arkitekturen må derfor både kunne rumme det ordinære og det ekstraordinære. Anlægget findes derfor som et sted mellem fred og beredskab, omsorg og kontrol, lys og mørke.

Placeringen i overgangen mellem by og infrastruktur, mellem det tidligere industrilandskab og den fremtidige byudvikling, danner rammen for undersøgelsen. Her udforskes, hvordan de systemer og strukturer, der normalt forbliver skjulte, kan træde frem som en aktiv del af det offentlige rum. Hovedparten af anlægget ligger under terræn, mens mindre strukturer markerer sig i landskabet som spor af en latent beredskabsarkitektur.

Anlægget er dermed ikke blot en undersøgelse af sikkerhed og beredskab, men også af hvordan arkitektur kan skabe rum for fællesskab, værdighed og håb i en verden i opbrud.