A
De Gule Bygninger
Oversigt over indgreb i bygningen
Name
Anton Ljung Bladt
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture and Culture
Program
Art and Architecture
Year
2026
Afgangsprojektet De Gule Bygninger undersøger industrikvarterene i periferien af København, og hvordan en fremtidig udvikling af områderne kan ske gennem forvandling af den eksisterende bygningsmasse i industrikvarteret.
Med udgangspunkt i et tomt erhvervsbyggeri i Gladsaxe Industrikvarter bygget fra 1970-1990, undersøges det, hvordan man med forskellige greb kan aktivere bygningstypen på meningsfulde måder.
Vi ønsker gennem projektet at lægge op til et bredere grundlag for beskyttelse og videreudvikling af den eksisterende bygningsmasse end de kulturhistoriske værdisætningsmetoder, der benyttes i dag. En videreudvikling, som er drevet af en vedvarende nysgerrighed og opmærksomhed på, hvordan vi bedst kan udnytte og omdanne det som allerede er.
Projektet sigter ikke efter ét resultat, men tester bygningstypens forandringspotentialer gennem et felt af undersøgelser. Undersøgelserne omfatter indpasning af nye programmer, adgangsforhold og lokalplaner og danner grundlag for en diskussion af bygningstypens forandringspotentialer i relation til udviklingen af industrikvartererne i Københavns periferi.
Projektets hjemmeside: De Gule Bygninger
Projektet er udarbejdet sammen med Astrid Marie Strandbygaard og Tobias Hansen Rasmussen.
Program
Industrikvarteret
Thumbnail
Industrikvartererne placeres ofte i periferien af byen. De er afhængige af byen og dens arbejdskraft, men samtidig kræver de arealmæssig frihed og tilkobling til en effektiv infrastruktur. Fra industriområdernes etablering på bar mark og til nu har byens grænse rykket sig. Mange af industriområderne er i dag omkranset af by og Gladsaxe Industrikvarter, der før var et område mellem by og land, ligger nu som en ø i et udvidet København. De daværende krav til planlægningen af området, som indebar store matrikler og infrastruktur henvendt til tung trafik, kombineret med en sammensat grundejerstruktur, besværliggør i dag funktionsblandinger og gradvise forandringer i områderne.
På denne måde står Gladsaxe Industrikvarter, og mange af dets bygninger, i en form for midtlivskrise. En samling af bygninger, bygget til specifikke former for industri, ofte opført efter idealer, som ikke synes attraktive i dag. Flere steder langs industriområdets kant rives denne type bygninger ned til fordel for kontordomiciler og boligkomplekser. Denne udvikling flytter og udvisker løbende industriområdets grænse.
Kort over industriens bygniger og deres opførselsår
.
Type
1:500 analysemodeller
.
De gule bygninger henviser til de 4.543.000 bygninger i Danmark, som i dag hverken er fredede eller bevaringsværdige. Denne bygningsmasse er de almindelige, upåfaldende bygninger, der modsat de bevaringsværdige bygninger indtager en lav position i det arkitektoniske hierarki. Med projektet ønsker vi ikke at modsætte os kulturhistorisk værdisætning af arkitektur, men i stedet rette fokus mod det store antal af bygninger, som falder uden for disse kategorier.
Projektet arbejder med en underkategorisering af de gule bygninger og peger på en type som er særegen for industriområderne. Det er industribygninger opført efter 1970, som over tid er blevet udbygget og sammenbygget til i dag at fremstå som sammensatte konglomerater. De er tydeligt formet af den løbende udvikling, industrien har gennemgået siden deres opførelse, og har formået at ændre programmatisk karakter efter behov.
Kulturhistorisk betragtes de sammensatte bygninger ofte som udtryk for en udvisket originalitet, mens de fra ejendomsudvikleres perspektiv betragtes som vanskelige og omkostningstunge at udvikle. Dermed falder de mellem de etablerede værdisystemer: hverken vurderet som kulturarv eller attraktive som udviklingsobjekter.
Bygningen
Bygningsanlægget på Gladsaxe Ringvej 11 står i dag tomt og venter på ny brug. Det er placeret på kanten af industrikvarteret i en blandet kontekst, hvor industrien møder boliger og uddannelsesinstitutioner.
Bygningsanlægget har tidligere været kontor og lager for statens gasdistributionsselskab, Evida, men er pr. 28. november 2025 blevet opkøbt af Freja Ejendomme. Købet af grunden har som udgangspunkt været med henblik på at udvikle en ny lokalplan for området i samarbejde med kommunen og derefter sælge grunden videre til en developer som et attraktivt udviklingsprojekt.2 Vi mener, at de uvisse planer for anlæggets fremtid kræver en gennemgående analyse af bygningernes egenskaber for at identificere nye muligheder for forvandling og programmer, som kan sikre og forlænge bygningsanlægets levetid.
Program
Undersøgelser
Gennem analyse af bygningstypen foreslår vi, at denne type bygning bør anskues ud fra dens forandringspotentialer. Mere end at argumentere for, hvorfor denne type bygning skal bevares eller fredes, argumenterer vi for at denne type, i tråd med dens allerede iboende sammensatte karakter, snarere bør betragtes som forandringsværdig end bevaringsværdig.
Projektet er derfor bygget op som et felt af undersøgelser, hvor én af disse industribygninger bliver genstand for et studie i, hvordan forskelligartede omdannelser kan muliggøre en bredspektret fremtidig anvendelse af bygningen, alt efter behov.
I arbejdet med undersøgelserne lægges der op til en kontinuerlig transformationspraksis, hvor arkitekturen ikke kommodificeres gennem én gennemgribende opgradering, men derimod reaktiveres til flere mulige fremtider gennem præcise indgreb i en ufuldkommen proces.
Undersøglelserne er løbende katalogiseret på vores hjemmeside: degulebygninger.cargo.site
1:100 Arbejdsmodel
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)
