A
Om forandring på Annexstræde
Name
Lisa Helena Laursen
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture and Culture
Program
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Year
2026
Projektet undersøger, hvordan transformation og restaurering af det snart funktionstømte Valby Bibliotek kan samle forskelligartede arkitektoniske fortællinger og samtidig give plads til det sammensatte og komplekse.
På hjørnet mellem Annexstræde og Skolegade i Valby, København, ligger seks mindre bygninger, der er bygget sammen til én. På en gang synes det tæt og komplekst med sin tydeligt sammensatte karakter og store variation af tider - den ældste er samtidigt Valbys ældste fra 1722, mens den nyeste del er fra 2002.
Projektet arbejder i et spændingsfelt mellem to positioner; den ene værende at bygningernes forskellige tider og deres sammensathed skal være aflæselige. Den anden position peger på at ensemblet forsat skal forstås som et samlet hele. Deri ligger en flertydighed og projektet søger at veksle og balancere mellem at samle det spredte og sprede det samlede.
Det overordnede nuværende udtryk kommer fra den seneste store sammenbygning under Stadsarkitektens Tegnestue i 1984. Det var en tid, hvor boligbebyggelserne fik en tæt og lav karakter, der imiterede landsbysamfundets skala, men anvendte postmoderne markører. Sammenbygningen relaterer sig en strømning i den danske postmodernisme, der havde sit forbillede i Robert Venturi og Denise Scott Browns idéer og erkendelse af arkitekturens kompleksitet og sammensathed.
Idealerne i den gren af den danske postmodernisme stræbte efter at ”det enkelte projekt blev formgivet i relation til den specifikke, konkrete opgave, relateret til kontekst, lokal byggetradition, historiske funktionstype/typologi og samtidig være optimeret æstetisk, funktionelt, byggeteknisk og anlægsøkonomisk.” (Nielsen, Verdens Kompleksitet, 2021). Bygningsarven fra denne del af den danske postmodernisme er sparsom og samtidig er det særligt dele af 1984-sammenbygningen, der har bidraget til at udviske ensemblets variation gennem homogenisering af samtlige overflader. Projektet undersøger, hvordan bygningernes karakter kan tydeliggøres gennem restaurering, genfortolkning, additive lag, genfremkaldelse, reparation og subtraktion tydeliggøres og danner ramme for et samlet og nyt kulturhus.
Tidsdatering af bygningselementer
Eksisterende forhold
Afsæt
Ensemblet på Annexstræde har gennem deres levetid vist en evne til at aptere ændringer. Rytterskolen blev opført i 1722 og den første større ombygning fandt sted i 1792. Fra da er hele facader kontinuerligt blevet demonteret for at sammenbygge eller udvide bygningerne. Med en forbindelsesbygning fra 1984 er alle de nuværende bygninger samlet - foruden en mindre addition fra 2002 - og de indre overflader homogeniseret og i dag synes den arkitektoniske variation udvisket.
Gennem vekselvirkende arkiv- og feltarbejde er bygningerne registreret og undersøgt alt imens det endnu fungerer som bibliotek. Derigennem tegnede der sig en forståelse for dets tekniske, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og udfordringer. Det er de analyser som ligger til grund for projektforslaget og tilgangen.
Program
Program: Om forandring på Annexstræde. Indledende arbejde hvor metode og grundlag defineres.
Bygningsanalyse
Bygningsanalyse: Udsnit af tilstandsregistrering, bygningsarkæologiske undersøgelser, arkivstudier og opmåling.
Projektforslag
Projektet tager afsæt i en differentieret transformations- og restaureringsstrategi, der søger at samle forskelligartede arkitektoniske fortællinger og samtidig give plads til det sammensatte. Det forudsætter en løbende kalibrering mellem projektets greb, der spænder mellem genfortolkning, restaurering, additive lag, reparation, genfremkaldelse og subtraktion. Til det har bricolagen været gennemgående som tilgang.
”On the one hand, the architect-as-detective is on the look-out for fingerprints – those of previous occupants. On the other, the architect-as-maker leaves their own fingerprints in the material, this re-directing the experience of future occupants.” (Emerson, Scalbert, Never Modern, 2013)
Transformationsholdningen peger på at bygningernes egen karakter forstærkes. Det betyder, at tagudskiftningen på 1984-sammenbygningen skal forstærke de postmoderne træk. Samtidig skal det afstemmes med det samlede udtryk, hvor sadeltaget er det gennemgående tagmotiv. Sadeltaget genindføres med en trapezplade og indrammer det sydvendte gårdrum, mens inddækningerne er et nik til de kamtakkede gavle, der kom til på Rytterskolen i 1842 efter gotisk inspiration. Kalibreringen mellem bygningernes variation og det samlede hele er gennemgående i projektet.
Projektet søger at forstærke de eksisterende kulturhistoriske, arkitektoniske og ressourcemæssige værdier og samtidigt føje nye lag til bygningens proceshistorie gennem bricolagetilgangen, hvor spor og fortællinger fra tidligere brug kan få ny krop. I Sprøjtehuset genfortolkes portmotivet fra dets oprindelige funktion som brandvagt og i Rytterskolen genfremkaldeles de forsvundne fyldningsdøre.
Den rumlige differentiering tydeliggøres ved at genindføre vægge og døre i det i dag udflydende rumforløb. Desuden differentieres gulvene og lofterne kraftigere, mens farveholdningen binder bygningen sammen i både interiøret og eksteriøret. Projektet omfatter også en bearbejdning af forpladsen og de mindre gårdrum. De tilbageværende reminiscenser af have og gårdrum er værdisat og den nordvendte gårdhave genfortolkes. Den eksisterende beplantning bevares, dele af belægningsplanen fra 1984 genindføres, mens ny belægning omslutter både det sydvendte- og nordvendte gårdrum.
Eksteriørvisualiseringer
Situationsplan 1:200
Opstalt og stueplan, 1:50.
Plan, tilføjet 1.sal som rummer en festsal, 1:50
Kælderplan med Gardorobe, teknik og opmagasinering, 1:50
Interiørvisualiseringer
Diagrammer: bevaret, tilføjet og fjernet.
Detaljesnit, 1:5
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)
