Tørreladen ved Klostermølle

Historie

Tørreladen ved Klostermølle er opført i relation til papproduktionen, der var aktiv fra 1873-1974, hvor de landskabelige forhold med Gudenåens vandkraft og vindeksponerede landskab ved Mossø skabte forudsætningerne for produktion og tørring af pap. Efter en brand i 1974 ophørte produktionen af pap, og tørreladen blev reduceret til et uorganiseret opbevaringsrum. Siden er der blevet spekuleret og diskuteret, hvordan Tørreladen har skulle genaktiveres. Avisartikler fra 1970’erne og starten af 1980’erne ledte det arkitektoniske program i retningen af formidling af industrihistorien, mens der gennem en forundersøgelse i nyere tid peges på blandt andet en kunsthal i tørreladen. Forundersøgelsen blev udarbejdet i 2024 for af den frivillige organisation, ”Klostermølles Venner” og udarbejdet af Schmidt Hammer Lassen, Niras og Bendt Nielsens Tegnestue i forbindelse med, at foreningen havde opnået forkøbsret til Klostermølle, eftersom Naturstyrelsen havde meddelt nuværende brugere (Natur & Ungdom), at der indledes et salg af grunden.

Program

Den aktuelle situation på Klostermølle står derved over for et ejerskifte samtidig med, at der i 2026 er åbnet en vandrerute langs Gudenåen fra dens Kilde til Randers. Dette projekt søger at gentænke Tørreladen som en arkitektonisk mediator mellem natur og kultur, hvor overnattende og dagsbesøgende får lov til at opleve naturens tilstedeværende i bygningens åbne og porøse struktur, hvor vind, lys og temperatur skal fortsat få lov til at virke som aktive kræfter. Mens de industrielle og mekaniske spor fra tørreladen videreføres i den nye anvendelse af bygningen. Valg af programmet baserer sig derved på en fortolkning af Laurajane Smiths teori, om kulturarv som en aktiv og social proces, hvor værdien fra ethvert objekt eller sted kommer fra selve brugen af dette. Kulturarv eksisterer altså ikke udelukkende som et fysisk objekt, men bliver skabt gennem menneskers brug, erindringer og deltagelse.

Differentieret transformationsholdning
Transformationen tager udgangspunkt i en differentieret transformationsholdning, hvor det teoretiske grundlag i høj grad er baseret på Johannes Exners begreb om ”Proceshistorisk bygningspleje”. Narrativet i transformationen af Tørreladen består i, at det bør være synligt for beskueren, at der er en fortid, en nutid og en fremtid. Det gælder i denne forbindelse at understøtte bygningens historiske autenticitet og bevare de betydningsfulde overflader, strukturer, bygningsdele og tilføjelser. Subtraktioner bør reduceres til et minimum, mens additioner bør udføres som reversible løsninger forankret i bygningens materiale- og konstruktionslogik. Dette projekt differentierer mellem facaden, laden og tilbygninger. Bygningen er oprindeligt fra 1873 og har undervejs undergået løbende ombygninger. Dette forhold erkendes, og det accepteres at den originale substans løbende er og vil blive reduceret. Dette stiller sig i en anelse i kontrast til Slots- & Kulturstyrelsens anbefaling om, at ”Bygningens hovedform kunne står stærkere ved fjernelse af enkelte af de senere tilbygninger og knopskydninger på bygningen, selvom denne strategi også bygger på en forskel i værdisætningen af laden (bygningens hovedform) og tilbygningerne, som det fremgår af følgende:

• Facaden
  Facaden restaureres med fokus på at bevare og genoprette dens mekaniske funktion. Lugerne repareres, så de igen kan åbnes og lukkes som en aktiv del af bygningen. Den eksisterende materialitet og stoflighed søges bevaret, og reparationer udføres med respekt for dette. Vedligehold bør ske løbende, men vejrlige forhold og naturlig patinering, der ikke er destruktive i forhold facadens bygningsdelene, bør accepteres.

   

• Laden
  Transformationen af tørreladens hovedform tager afsæt i bygningens industrielle logik, hvor længdeaksen, skinnesystemet og konstruktionens repetitivt værdisættes højt. Derfor bør disse elementer fastholdes og understøttes af de indgreb, der tilføjes. Funktioner og ophold i stueetage placeres langs facaderne. Overnatning etableres på 2. og 3. sal som selvstændige og reversible elementer, der underordner sig den eksisterende konstruktion, mens trappen til fuglekiggertårnet subtraheres og reetableres i det nordøstlige hjørne.

   

• Tilbygninger
  Tilbygningernes eksteriør og interiør behandles med større frihed end hovedformen på tørrelade. Her integreres de nødvendige servicefunktioner såsom køkken, bad og toilet. Nye åbninger, der forstærker relationen til omgivelserne uden for etableres.
   

Anbefalinger
På baggrund af vores empiri indsamlet undervejs gennem opmålings- og tilstandsstudier, fænomenologiske registreringer, arkivundersøgelser sammen med bearbejdningen af disse i skriftligt og skitserende analysearbejde peger vi på følgende anbefalinger i projektet:

1. Loyaliteten overfor huset
   Tørreladens mekaniske facade bør restaureres, således at luger igen kan åbnes.Bygningens hovedform og industrielle spor bør fastholdes.

    

2. Omfavnelse af mørket
   Det sparsomme og filterede lysindfald betragtes som en central arkitektonisk kvalitet. Skygger, kontraster og mørke bør fastholdes som en del af bygningen atmosfæriske karakter. 

    

3. Landskabets nærvær
   De sanselige erfaringer i bygningen skal styrke oplevelsen af naturen. Laden bør forblive uisoleret, så temperatur, luftfugtighed, lyd og lys fortsat er tilstedeværende i bygningen. 

    

4. Atmosfære
   Det rationelle må vige pladsen for det oplevede. Et projekt bør acceptere kompromiser i forhold til komfort for at bevare bygningens særlige atmosfæriske karakter og immaterielle værdier. 

    

5. Forankring i sted og landskab
   Transformationen bør tage afsæt i stedet samlede kulturhistoriske og landskabelige kontekst. Et projekt bør søge at videreføre fortællingen om Klostermølle både som kloster- og industrimiljø og samtidig understøtte relationen til landskabet omkring Gudenåen, Mossø og det omkringliggende terræn. 

Bæredygtighedsstrategi
Tilgangen til bæredygtighedsbegrebet anskues holistisk inspireret af Material Cultures' essaysamling "Material Reform", hvor miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter vægtes ligeværdigt. Projektet søger at forene arkitektonisk kvalitet med strategier for drift, vedligeholdelse og ressourceforbrug.

• Miljø
  Eksisterende materialer og bygningsdele, som i dag opbevares i tørreladen, betragtes som værdifulde ressourcer. Projektet arbejder med genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse før bortskaffelse. Den eksisterende bygningsmasse søges bevaret og aktiveret frem for erstattet.

   

• Social
  Den sociale bæredygtighed knytter sig til stedets fællesskabsorienterede karakter og ønsket om at skabe forbindelser til lokale aktører, frivillige og besøgende. Opholdet i tørreladen bygger på fælles aktiviteter og en bevidsthed om stedets landskabelige og kulturhistoriske sammenhæng

   

• Økonomi
  Den økonomiske bæredygtighed relaterer sig til transformationens enkle tilgang, hvor genbrug af eksisterende konstruktioner og materialer bidrager til at reducere omkostninger uden at kompromittere projektets arkitektoniske og æstetiske kvaliteter.