Høje Taastrups tidligere rådhus - en transformation til et bofællesskab
Høje Taastrups tidligere rådhus fra 1980 er et repræsentativt eksempel på velfærdsstatens administrationsbyggeri med tydelige stilistiske træk fra overgangsperioden mellem modernismen og postmodernismen. Bygningstypologien befinder sig ofte i et uafklaret felt mellem manglende brugsværdi og endnu ikke anerkendt kulturarv. Denne dobbeltmarginalisering betød, at rådhuset frem til for nylig stod til nedrivning. Nedrivningsplanerne er siden blevet revideret, og bygningen står i dag over for en transformation som led i udviklingen af et nyt boligområde.
Selvom bygningen flere steder er præget af både funktionelle og arkitektoniske udfordringer og ikke kan betragtes som et pragteksempel på periodens byggeri, rummer den væsentlige kvaliteter som repræsentant for en tid og et sæt idealer, der fortsat er relevante.
En analyse og værdisætning af bygningen peger på en række organisatoriske og sociale potentialer i rådhusets oprindelige opdeling mellem private, semiprivate, fælles og offentlige zoner. Projektet foreslår derfor et bofællesskab som nyt funktionsprogram, så bygningens oprindelige rumlige logik videreføres med fortsat organisering omkring den tidstypiske forbindende vandrehal og de indre, vildtvoksende gårdrum.
Det nye funktionsprogram tydeliggør samtidig behovet for en arkitektonisk og materialemæssig bearbejdning. Bygningen fremstår tung, horisontal og lukket med en grov og tæt materialesammensætning uden hierarki. Gennem en bearbejdning af facaderne undersøges det, hvordan man kan forbedre dagslysforholdene og understøtte bygningens transformation til boliger. Materialetætheden og den robuste karakter vendes i transformationen til et arkitektonisk potentiale, der gennem bearbejdning og omdisponering kan danne grundlag for nye rumlige og funktionelle sammenhænge. Et ansvarligt ressourceforbrug og videreførelsen af kulturhistoriske værdier anskues dermed som to parallelle og gensidigt understøttende spor.
Projektet er udarbejdet i samarbejde med Alberte Marie Koefoed.
For at forstå bygningens konstruktive opbygning og logik samt undersøge potentialet for en ressourcebevidst transformation udarbejdede vi indledningsvist en række analytiske tegninger, registreringer og opmålinger af de eksisterende forhold samt en analyse og værdisætning af bygningen. Rådhuset er opbygget som et konsekvent systembyggeri bestående af en række indbyrdes afhængige konstruktive og arkitektoniske systemer. Bygningen er baseret på et præfabrikeret søjle-dæksystem i et 6-meter-grid med et dertilhørende underordnet sekundært 600 mm-grid, som dikterer facadetakt, vinduer, lofter og flytbare modulvægge. Den tydelige adskillelse mellem den bærende struktur og de lettere, foranderlige bygningsdele har muliggjort løbende tilpasninger gennem bygningens levetid og peger samtidig på et stort transformationspotentiale.
Parallelt viste ressourcekortlægningen, at en stor del af bygningens materialer fortsat er velbevarede og i god stand. Særligt modulvægge, pladedøre, limtræselementer, loftsbrædder og stålkonstruktioner rummer betydelige muligheder for direkte genbrug.
Samlet pegede undersøgelserne på rådhusbyggeriet som et robust og fleksibelt byggesystem, der rummer betydelige kulturhistoriske og ressourcemæssige værdier.
Rådhusgrunden ligger i forlængelse af Høje Taastrup landsby og markerer overgangen til den senere stationsby og forstadsudvikling mod syd og øst, hvilket indskriver anlægget mellem forskellige bymæssige skalaer og epoker. Projektet forholder sig til den nyudviklede lokalplan, hvor den nordlige del af rådhusgrunden udstykkes til opførelse af 130 rækkehuse. Når bygningen fremover indgår som del af et nyt boligområde, ændres både bevægelsesmønstre og hierarkier på matriklen. Projektet undersøger, hvordan ideen om rådhusets oprindelige for- og bagside kan nedbrydes, så der skabes et mere ligeværdigt forhold mellem boligerne i det tidligere rådhus og de nye boliger på den udstykkede del af grunden. Derfor foreslås etablering af en ny fælles hovedankomst, der forbinder de to dele af grunden og med et allé-motiv fører beboere og besøgende mod det nye fælles kvarterhus i rådhusets tidligere kantine og byrådssal.
Projektforslaget tager udgangspunkt i bygningens eksisterende konstruktive, arkitektoniske og organisatoriske logik og søger at videreføre de kvaliteter, der er identificeret gennem den indledende analyse og værdisætning. Det samlede bygningsanlæg på 17.000 kvadratmeter skal rumme store fællesarealer og 84 boliger i varierende størrelser fra ét-værelses lejligheder til otte-værelses generationsboliger eller kollektiver.
Det foreslås, at alle boliger orienteres mod og tilgås fra de tre indre gårdrum for at forsimple de infrastrukturelle krav, tillade, at den ydre facade bevarer dele af sin oprindelige karakter, og for at styrke gårdrummenes rolle som aktive fællesrum og sociale mødesteder. På den måde opstår tre mindre fællesskaber i det større, og hver enkelt blok har sit eget fælleskøkken og spise- og opholdsområde, der er orienteret mod den fælles indre fordelingsgård.
Graden af indgreb varierer efter de eksisterende rums karakter og anvendelsespotentiale og hænger sammen med de kommende funktioners grad af privathed. Hvor de tidligere kontorområder må gennemgå en mere omfattende transformation for at kunne rumme private boliger, kan der i højere grad arbejdes med direkte ibrugtagning, reparationer og overfladebehandling i den tidligere vandrehal, kantine og byrådssal, idet disse rum fortsat skal danne ramme om de fællesskabsorienterede funktioner som forsamlingssal, spisesal, værksteder, vaskerum og mellemklimatiske vinterhaver.
I gårdrummene suppleres den eksisterende vilde og varierede bevoksning med nyttehaver, flisebelagte opholdszoner og stier af genbrugte betonfliser fra matriklen.
Boligerne varierer i størrelse, men disponeres efter et fælles princip, hvor entré, køkken og spiseområde orienteres mod gårdrummene, mens mere private funktioner placeres mod de omkringliggende haver. Langs de indre facader tilføjes en ny sekundær konstruktion opbygget af genbrugte stålrør fra den tidligere overdækning af atriumgården. Konstruktionen giver adgang til øvre lejligheder, danner altaner, overdækkede opholdszoner, solafskærmning og konstruktiv beskyttelse af mere sårbare bygningsdele. Konstruktionen etablerer i samspil med mindre træopbyggede køkkenudskud en mellemzone mellem det fælles og det private og tilføjer vertikalitet, transparens, dybdevirkning og stoflighed til den indre facade.
Boligerne organiseres omkring faste funktionszoner med vådrum, opbevaring og trapper, mens den øvrige plan holdes mere åben og fri. De eksisterende modulvægge genanvendes som flytbare skillevægge, der muliggør løbende tilpasning af planløsningerne. Lejlighedsskel og vådrumskerner opbygges i komprimerede lersten, mens eksisterende fyrretræsbrædder genanvendes i trapper, køkkener, fast inventar og dele af den ydre facade.
De ydre facader bearbejdes gennem præcise og begrænsede indgreb. Dagslysforholdene forbedres ved at fjerne markisekasser og forstørre vinduesåbningerne en smule, og nye træ- og stålelementer tilføjes, hvor de understøtter boliganvendelsen og bidrager til et sundt indeklima uden overophedning.
Murværket repareres lokalt og sækkeskures for at samle murfladen og skabe en mere imødekommende karakter uden, at bygningens eksisterende stoflighed og materialemæssige tyngde går tabt. Transformationen bygger således på en kombination af bevaring, genbrug og addition, hvor eksisterende ressourcer og arkitektoniske kvaliteter videreføres i en ny boligmæssig sammenhæng.
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)