Opstalt Vest

Rum for afsked

Name
Isabella Emilie Nagel
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture and Technology
Program
Settlement, Ecology and Tectonics
Year
2026

Rum for afsked skaber rammer omkring afskeden med livet for terminalt syge bornholmere, forankret i øens landskab og særlige identitet. Her anskues hospice funktionen som mere end en sundhedsinstitution, men som et sidste hjem, hvor livet langsomt rundes af.

Udarbejdet i samarbejde med Kirstine Skydt Thorsen

Døden er et livsvilkår. For de fleste er tanken om døden flygtige påmindelser, for andre fylder døden hvert sekund, time og minut med bevidstheden om en sidste tid, der nærmer sig. 

I 2026 findes der i alt 19 hospicer fordelt på alle Danmarks 5 regioner. Dette for at sikre lige adgang til palliativ behandling frem mod døden for alle landets terminalt syge borgere. Dog findes der fortsat ikke et selvstændigt hospice på Bornholm.

Projektet Rum for afsked ønsker derfor at forbedre forholdene for terminalt syge Bornholmere ved at skabe et hospicetilbud i form af en palliativ boligform med fokus på hjemmet, fællesskabet og institutionen, der samlet finder sin plads på den bornholmske vestkyst omgivet af grønne lergravssøer, brusende hav og omsluttende skov. 

Her flettes mødet mellem mennesker, hjemmets velkendte rammer, naturens rytme og ro, der tilsammen skaber helheden. Hvor hverdagens rytme og afskedens tyngde lever side om side i sameksistens. Og rumligheder tænkes som relationelle til den omkringliggende kontekst der bliver en forlængelse af det indre liv. 

 

 

 

Diagram over Hospice i Danmark og Projektets placering
Venstre: Danmarkskort over Hospicer (2026) Øverst: Projektets placering på Bornholm

Stedet

Langs kysten mellem Rønne og Hasle, ved den tidligere Hasle Klinkefabriksgrund, placerer projektet sig i et landskab, der i modsætning til det omkringliggende ikke er formet af tidens tand, men derimod vidner om en industris voldsomme indgreb. Her hersker stilhed og ro, harmonisk natur, vilde kræfter og barskt terræn. 

Her ligger projektet sig til det kulturskabte landskab samt eksisterende vej og stiforløb med udsyn til både sø, hav og skov, hvor stedets landskabelige variation danner grundlag for skiftende oplevelser i boliger, fællesrum og bevægelsesforløb gennem bygningen.

Helheden organiseres i en samlet klynge af seks bygningskroppe, der tilsammen danner et beskyttet gårdrum med et sammenhængende gangforløb omkring. Mellem træerne træder bygningskroppene frem som selvstændige huse, og bebyggelsen opleves som et lille fællesskab i skoven snarere end en stor institution. 

Ankomst
Ankomsten
Plantegning
Plantegning / Stueetage
Situationsplan m tekst
Øverst: Situationsplan Nederst: Landskabssnit
1
/6
Diagram over Boliger
Diagram over fællesrum
Diagram over personale
Diagram over udeareal
Diagram over bevægelse
Diagram over afsked
Bolig
Fællesrum
Personale
Udeareal
Bevægelse
Afsked

Boligen

Med udgangspunkt i boligen som typologi fremfor institutionen arbejder projektet med at skabe et palliativt bofællesskab forankret og inspireret af i hjemmets velkendte og trygge rammer. Her tages der særlig højde for de ændrende behov der opstår gennem hele hospiceforløbet i form af 3 forskellige boligtypologier, der kan tilpasses beboer og pårørendes udvikling og hverdag fra indflytning til afsked. 

Projektet arbejder ud fra idéen om, at hjemmet skabes gennem selvbestemmelse, plads til samvær og personliggørelse. Rammerne omkring dette spiller derfor en aktiv del af boligens formgivning og udtryk. Dette i samspil med biogene materialer samt sanselige og taktile arkitektoniske greb, i kontrast til kliniske, sterile og hvidblanke overflader, der ofte forbindes med sundhedsinstitutioner.

Samtidig formgives arkitekturen med ligeværdig plads til både hverdagsliv og afsked. Her kan livet fortsætte i sine velkendte rytmer, uden at afskeden konstant trænger sig på og bliver altoverskyggende påmindelser om hvad der venter. Når tiden rinder ud, kan hverdagslivet i stedet træde i baggrunden, og små arkitektoniske greb til afskedens ritualer træder frem, som et vindue for sjælen, der kan flyve ud, eller et sted at tænde et lys for den afdøde. Ingen af delene definerer stedet alene; de eksisterer side om side og giver plads til både det liv, der stadig leves, og den afsked, der langsomt nærmer sig.

 

Boligen
Til venstre: Boligen med åben forbindelse til opholdsstue. Til højre: Boligen i de sidste timer omkring afskeden, hvor et særligt vindue for sjælens vej ud i atmosfæren er åbnet og et lys tændes for beboeren.
1
/3
Boligtype A
Boligtype B
Boligtype C
Plan
Plantegning: Boligklynger placeret mod syd, vest & nord omkring sansehaven. Plads til afskeden placeret mod nord inden rustvognen kører afsted under trækronerne.
Bolig med udsyn
Visualisering af bolig med kig til sø. Til højre: Forbindelse mellem soveværelse og opholdsrum samt vindue for sjælen.
1
/6
Diagram / Plads til pårørende og personlige ejendele
Diagram / Forbindelse til Omverdenen
Diagram / Behandling og pleje
Diagram / Brug for ro
Diagram / De sidste timer
Diagram / Afsked
Diagram / Plads til pårørende og personlige ejendele
Diagram / Forbindelse til Omverdenen
Diagram / Behandling og Pleje
Diagram / Brug for ro
Diagram / De sidste timer
Diagram / Afsked

Fællesskabet

Med øje for de kvaliteter, der opstår når mennesker i samme sårbare situation mødes spiller fællesskabet og den fælles forbindelse til stedet, øen og naturen en central rolle gennem hele projektet. 

Gennem forskelligartede rumlige oplevelser skabes et palliativt fællesskab i flere skalaer: fra intime naboskaber omkring boligen til større fællesskaber i opholdsrum, fælles begivenheder i spisestuen som samlingspunkt omkring højtider og samvær samt uformelle møder i sansehaven, hvor naturens nærvær og frisk luft integreres i hverdagen.

Fællesrum
Venstre: Visualisering af Sansehave. Højre: Visualisering af fælleskøkken
Visualisering af en afskedssituation
Rum for afsked

Afskeden

Afskeden og hospiceforløbets særlige overgange er integreret som en aktiv del af projektets arkitektur. Gennem rumlige sekvenser, bevægelse, lys og et særligt rum for afsked skabes rammer for refleksion, nærvær og ritualer omkring den sidste stund hvor afskeden får sin egen tid og sted. 

På denne måde bliver afskeden ikke blot et funktionelt led i hospiceforløbet, men et særligt sted, hvor arkitekturen aktivt understøtter nærværet, eftertanke og en værdig overgang fra liv til død.

1
/4
Diagram lysforhold / Bolig
Diagram lysforhold / Rum for afsked
Diagram lysforhold / Fællesrum
Diagram lysforhold / Personale
Dagslys / Bolig
Dagslys / Rum for afsked
Dagslys / Fællesrum
Dagslys / Personale

Tektonikken

Projektet består af lerjord, træ og en tagbeklædning af støbte terrazzo tagsten fremstillet af genbrugstegl. I lerjordsvæggene indstøbes teglbånd, som beskytter lerjorden mod regn og samtidig tilfører bygningerne dybde, rytme og stoflighed.

Tagpanelerne støbes af genbrugstegl fundet på stedet samt tegl fra nedrevne bygninger på Bornholm. Tagfladerne vil derfor fremstå med varierende nuancer og teksturer afhængigt af de tegltyper, der er til rådighed. Hver tagsten får sit eget udtryk, mens materialernes historie og oprindelse fortsat kan aflæses.

For at styrke projektets robusthed over tid organiseres bebyggelsen som en klynge af seks selvstændige bygninger. Herved kan de enkelte huse tilpasses, ombygges eller fjernes i takt med ændrede behov, uden at det påvirker helheden.

Detaljeopstalt
Venstre: Indre facade i gårdrum i træ med solafskærmning Højre: Ydre facade af boliger i lerjord og teglbånd.
1
/4
Opstalt
snit
opstalt
snit
Opstalt / vest
Snit af personalestue, kontor samt sansehave og boliger
Opstalt / syd
Snit af rum for afsked samt sansehave og bolig
Detaljesnit / Bolig
Detaljesnit / Bolig
Axonometri
Sprængt axonometri

The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals

Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)