Byens puls - En ny storskala havvandsvarmepumpestation.
Projektet undersøger, hvordan en storskala havvandsvarmepumpestation i Nordhavn kan fremstå som mere end blot et teknisk anlæg.
Historisk set har energibygninger været synlige og identitetsskabende, hvor de i dag er anonyme og gemt væk.
Der undersøges i dette projekt, hvordan typologien kan synliggøre energiforbruget, skabe identitet og være tilpasningsdygtig overfor stigende eller nye behov.
Udført i samarbejde med Lukas Donnerup Kyndbøl
Bygningstypologiens udfordringer
Mennesket har altid haft behov for energi og varme, men måden, hvorpå vi har produceret og skaffet den, har ændret sig gennem tiden. I takt med stigende komfortstandarder og en voksende befolkning er forbruget af fossile brændsler steget kontinuerligt.
Energibygninger kategoriseres som kritisk infrastruktur, hvilket betyder, at de er fritaget for Bygningsreglementets CO₂ krav til nybyggeri. Som følge heraf opføres de ofte i CO₂ tunge materialer. Yderligere viser en rapport fra DTU, at typologien generelt har en kort levetid. Industribyggeri, herunder tekniske anlæg, spiller derfor en afgørende, men ofte overset rolle i klimadebatten, grundet deres ressourcekrævende bygningstypologi samt korte levetid
I disse år satser politikerne på vedvarende energi for at nå klimamålene. Omstillingen af energisektoren betyder foruden en udbygning af energinettet også opførelsen af nye bygninger til produktion og opmagasinering. Bygningstypologien forventes derfor at udgøre en stadig større andel af fremtidens nybyggeri, hvilket potentielt vil resultere i flere CO₂ tunge kvadratmeter med en relativt kort levetid.
Havvandsvarmepumpens teknologi
En havvandsvarmepumpe er en teknologi, der optager havvand, udnytter vandets temperatur og omdanner den til fjernvarme. Det udnyttede havvand sendes efterfølgende tilbage til havet med en lavere temperatur og høj hastighed, hvilket potentielt kan være skadeligt for havmiljøet.
En havvandsvarmepumpe består af et havvandsindtag, som er placeret under jorden ud mod vandet, samt en pumpebygning, hvor maskinerne er placeret. Disse elementer er ofte skjult, men dette projekt forsøger at tydeliggøre bygningens funktioner og principper.
Tilpasningsstrategier
Den korte levetid for bygningstypologien skyldes en række scenarier, som bygningen kan blive udsat for:
Behovet for energi stiger, og bygningen skal derfor udvides (udvidelse).
Bygningens teknologi ændrer sig, og bygningen skal tilpasses på forskellige måder (tilpasning).
Bygningens funktion som energibygning er ikke længere relevant, og bygningen skal derfor enten kunne ændre funktion eller nedrives på en hensigtsmæssig måde (omstilling).
I forbindelse med projektet blev der udarbejdet strategier, der forbereder bygningen på disse scenarier.
Identitet
Udover de førnævnte strategier, arbejder projektet også med identitet som et parameter, der kan bidrage til bygningens langsigtede relevans og værdi. Projektet arbejder med identitet ud fra tre begreber:
Figur – giver anlægget et genkendeligt ansigt og en tydelig karakter.
Synliggørelse – omsætter de tekniske processer til arkitektur og skaber oplevelser, som offentligheden kan besøge.
Skala – sikrer, at bygningen rummer oplevelsesmæssig rigdom på både lang afstand, mellem afstand og tæt hold.
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)