Det tidligere Danmarks Akvarium, Liv som bevaringsstrategi

Det sociale spor tager afsæt i udfordringer som ensomhed blandt ældre og behovet for boligformer, der understøtter fællesskab, deltagelse og sociale relationer i hverdagen.

Projektet bygger på idéen om ældre som ressource, hvor seniorer ikke blot betragtes som modtagere af omsorg, men som mennesker med erfaring, viden og kompetencer, der kan bidrage aktivt til fællesskabet. Gennem kombinationen af seniorbofællesskab og kulturhus skabes rammer for daglige møder, vidensdeling og aktiviteter mellem beboere, besøgende og lokalsamfundet.

Det arkitektoniske spor tager udgangspunkt i, hvordan bygningens eksisterende rumlige kvaliteter kan danne grundlag for nye fællesskaber og møder mellem mennesker. Projektet arbejder med en gradueret overgang mellem offentlige, fælles og private rum, hvor kulturhus, fællesfaciliteter og boliger forbindes gennem fælles bevægelseslinjer og opholdsområder.

Et centralt greb er videreførelsen af de eksisterende glaspartier, som allerede i den oprindelige bygning markerer flere af de steder, hvor mennesker bevæger sig mellem forskellige funktioner. Glaspartierne skaber visuelle forbindelser på tværs af bygningen og gør det muligt at registrere aktivitet uden nødvendigvis at deltage i den. På den måde opstår der naturlige mødesteder og en oplevelse af sammenhæng mellem bygningens forskellige funktioner.

Det tekniske spor tager udgangspunkt i den eksisterende bygning som en ressource og undersøger, hvordan Danmarks Akvarium kan bevares gennem transformation frem for nedrivning. Strategien bygger på en forståelse af, at bygningens fortsatte levetid afhænger af både tekniske reparationer og nye anvendelser, der kan sikre kontinuerlig brug af stedet.

En væsentlig del af arbejdet omhandler de eksisterende ydervægge, som gennem mange års drift med saltvand er blevet påvirket af fugt og salte. For at kunne bevare konstruktionerne gennemgår væggene en omfattende proces med afrensning, reparation og udtørring, før de efterisoleres med diffusionsåbne materialer. Herved forlænges bygningens levetid, samtidig med at dens arkitektoniske karakter bevares.

Projektet arbejder samtidig med genbrug af materialer fra nødvendige indgreb i bygningen. Indervægge, der nedrives som led i transformationen, knuses og genanvendes som tilslag i nye terrazzogulve. På den måde videreføres bygningens eksisterende materialer i nye funktioner, og transformationen bliver både en strategi for bevaring og en måde at synliggøre stedets historie i den nye arkitektur.

Beton samt røde, gule og sandfarvede mursten fra nedrevne indervægge genanvendes som tilslag i nye terrazzogulve og viderefører bygningens eksisterende materialer i en ny funktion. Som en del af udviklingsprocessen er der desuden arbejdet med lokale materialer fra nærområdet, hvor sand og muslingeskaller fra stranden indgår i materialeforsøg. 
Herved forankres den nye materialitet både i bygningens historie og i det landskab, den er en del af.

Seniorbofællesskabet tager udgangspunkt i social housing principperne, hvor mindre private boliger kombineres med stærke fællesrum og delte funktioner. Alle boliger indeholder eget køkken, toilet og bad, mens fælleshuset rummer et større fælleskøkken, spiseområder og øvrige fælles faciliteter, som understøtter fællesskab og daglige møder mellem beboerne.

Boligerne varierer i størrelse fra 24 til 42 m² og er udformet i tre forskellige typologier for at imødekomme forskellige behov og livssituationer. De største boliger er indrettet med fokus på tilgængelighed og rummer blandt andet større køkken, bredere døråbninger og plads til kørestolsbrugere. På denne måde kombinerer bofællesskabet selvstændige boliger med fælles funktioner, der skaber rammer for både privatliv og fællesskab.

Som bindeled mellem seniorbofællesskabet og kulturhuset etableres der 10 studio apartments. Disse er udformet som enkle boliger uden eget køkken, toilet og bad, og beboerne benytter derfor fælleshusets faciliteter. Lejlighederne skaber en tæt kobling mellem kulturhusets aktiviteter og bofællesskabets hverdagsliv, da brugerne naturligt bliver en del af de fælles rammer.

Lejlighederne er tænkt til flere forskellige formål. De kan anvendes af familie og venner på besøg hos beboerne i seniorbofællesskabet, af kunstnere og oplægsholdere med tilknytning til kulturhuset, eller af deltagere i workshops, kurser og andre arrangementer. På denne måde bidrager disse studio apartments til at skabe liv, aktivitet og nye møder mellem mennesker, samtidig med at de styrker forbindelsen mellem seniorbofællesskabet, kulturhuset og lokalsamfundet.

Kulturhuset fungerer som den offentlige del af projektet og skaber forbindelse mellem seniorbofællesskabet og lokalsamfundet. Her samles funktioner som kreative værksteder, musikrum, dansesale, sprogrum, café og koncertsal, som understøtter læring, kreativ udfoldelse og sociale aktiviteter.

Funktionerne er organiseret omkring fælles opholdsarealer og mødesteder, hvor aktiviteter kan foregå side om side og skabe liv på tværs af huset. Kulturhuset er tænkt som et sted, hvor både beboere og besøgende kan mødes gennem fælles interesser, arrangementer og hverdagsaktiviteter, og hvor grænsen mellem bruger og deltager ofte udviskes. Centralt i huset placeres caféen, som fungerer som kulturhusets hjerte og naturlige samlingspunkt. Her mødes besøgende, beboere og deltagere i husets aktiviteter, og cafédisken fungerer både som opholdssted, informationspunkt og sted for tilmelding til arrangementer og aktiviteter.

Cafédisken udføres i træ fra nedfaldne træer i den omkringliggende skov og forankrer dermed projektet i stedets landskabelige kontekst. Træet behandles med en VOC fri hårdvoksolie i en dyb blå farve som reference til Danmarks Akvariums historie og den tætte relation til vandet, der gennem årtier har præget stedet.

Sammen med seniorbofællesskabet bidrager kulturhuset til et levende hverdagsmiljø, hvor aktivitet, fællesskab og tilstedeværelse er en naturlig del af bygningens daglige liv. Kulturhusets funktioner skaber liv i dag- og aftentimerne, mens bofællesskabet sikrer kontinuerlig brug af bygningen året rundt.

Som en del af transformationen genintroduceres den karakteristiske søhest på facaden. Søhesten var placeret på bygningen fra 1993 til 2012, men forsvandt i forbindelse med flytningen til Den Blå Planet. Genopsætningen fungerer som en hyldest til Danmarks Akvariums historie og viderefører et identitetsskabende element med stor betydning for bygningen og lokalsamfundet.