A
Ørkenens lunger
Sorosh Davari
Name
Sorosh Davari
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture and Technology
Program
Architectural Technology
Year
2026
Baggrund og vision
Dette afgangsprojekt undersøger, hvordan historiske vindfangerprincipper kan videreudvikles til nutidige arkitektoniske strategier, der bidrager til termisk komfort i offentlige byrum. Projektet tager afsæt i en verden præget af stigende temperaturer, hyppigere hedebølger og en voksende afhængighed af mekaniske kølesystemer. Samtidig viser udviklingen, at den globale udbredelse af aircondition fortsætter med at stige, hvilket medfører et øget energiforbrug og yderligere varmeudledning til byrummet. Denne udvikling skaber en selvforstærkende cyklus, hvor behovet for køling konstant vokser.
Gennem analyser af Urban Heat Island-effekten, mikroklimatiske forhold og udsatte byrum i København undersøger projektet de udfordringer, som fremtidens byer står overfor. Som en del af processen er der gennemført et feltstudie i Oman, hvor traditionelle passive kølestrategier og historiske vindfangere er blevet analyseret for at forstå deres klimatiske og arkitektoniske potentiale.
På baggrund af disse undersøgelser udvikles et arkitektonisk designforslag, der indfanger, leder og distribuerer vind gennem en vertikal struktur inspireret af traditionelle vindfangere. Målet er at demonstrere, hvordan passive og lavteknologiske løsninger kan reducere overophedning og skabe mere komfortable og klimatilpassede opholdsrum i en stadig varmere urban fremtid.
Den klimatiske udfordring
Klimaforandringerne medfører stigende globale temperaturer, hyppigere hedebølger og et voksende pres på både mennesker og byer. Det, der tidligere blev betragtet som ekstreme vejrhændelser, bliver gradvist en del af den nye klimatiske virkelighed. I takt med at varmeperioder bliver længere og mere intense, stiger risikoen for sundhedsmæssige konsekvenser, og hvert år mister tusindvis af mennesker livet som følge af ekstrem varme. Samtidig forstærkes udfordringerne i byerne af Urban Heat Island-effekten, hvor asfalt, beton og tætte bystrukturer absorberer og lagrer varme, hvilket skaber varmere og mindre behagelige opholdsrum.
Verdens mest udbredte svar på denne udvikling er mekanisk køling. Antallet af airconditionanlæg forventes at stige markant i de kommende årtier, men denne løsning medfører nye udfordringer. Aircondition kræver store mængder energi og udleder overskudsvarme til omgivelserne, hvilket bidrager til yderligere opvarmning af byrummet. Dermed opstår en selvforstærkende cyklus, hvor stigende temperaturer skaber et øget behov for køling, som igen bidrager til højere temperaturer.
Projektet undersøger derfor, om historiske passive kølestrategier kan bidrage med relevante løsninger på nutidens klimatiske udfordringer. Som en del af undersøgelsen blev der gennemført et feltstudie i Oman, hvor traditionelle byggeteknikker og klimatiske principper blev analyseret. Her blev det undersøgt, hvordan arkitekturen gennem århundreder har skabt behagelige mikroklimaer ved hjælp af naturlig ventilation, skygge, materialitet og bystruktur frem for mekaniske installationer.
Med særligt fokus på den traditionelle vindfanger undersøger projektet, hvordan historiske principper kan videreudvikles og tilpasses en moderne dansk kontekst. Gennem analyser af mikroklima, vindforhold, Urban Heat Island-effekten og passive ventilationsprincipper udvikles et arkitektonisk designforslag, der indfanger, leder og distribuerer vind gennem en vertikal struktur inspireret af historiske vindfangere.
Målet er at skabe et offentligt opholdsrum, der forbedrer den termiske komfort uden brug af aktiv køling. Projektet søger dermed at demonstrere, hvordan arkitekturen igen kan blive en aktiv del af løsningen på klimakrisen ved at genintroducere passive strategier som et alternativ til den voksende afhængighed af energikrævende teknologier. Samtidig undersøges, hvordan erfaringer fra varme og tørre klimaer kan omsættes til nye arkitektoniske muligheder i danske byer, hvor fremtidens udfordring ikke længere kun handler om kulde, men i stigende grad også om varme.
Feltstudie – Oman
Som en del af projektet blev der gennemført et feltstudie i Oman med fokus på at undersøge, hvordan traditionelle samfund historisk har håndteret ekstreme klimatiske forhold uden brug af mekanisk køling. Feltstudiet omfattede blandt andet Birkat Al Mouz og Nizwa, hvor der blev foretaget observationer af lokale byggeskikke, materialer og passive kølestrategier.
Undersøgelsen viste, hvordan arkitekturen gennem århundreder har været tæt forbundet med klimaet. Smalle gader, tætte bystrukturer, skyggefulde passager, vandkanaler og naturlig ventilation bidrog til at skabe mere behagelige mikroklimaer i områder med høje temperaturer. Særligt de traditionelle vindfangere vakte interesse, da de demonstrerer, hvordan vind kan indfanges og ledes gennem bygninger uden brug af elektricitet.
Feltstudiet gav en direkte forståelse af forholdet mellem klima, arkitektur og menneskelig komfort. Observationerne blev anvendt som inspiration og reference i udviklingen af projektets designprincipper og dannede grundlag for undersøgelsen af, hvordan historiske passive kølestrategier kan genfortolkes og tilpasses moderne danske byrum. Erfaringerne fra Oman har dermed været centrale for udviklingen af projektets arkitektoniske koncept og den videre designproces.
.
.
.
.
.
.
.
Fysisk modelstudie
For at opnå en bedre forståelse af den traditionelle vindfangers funktion og opbygning blev der udviklet en fysisk model som en del af projektets undersøgelsesproces. Modellen gjorde det muligt at arbejde med proportioner, geometri og luftindtag i et håndgribeligt format og bidrog til en større forståelse af de passive køleprincipper, der har været anvendt i varme klimaer gennem århundreder. Erfaringerne fra modelstudiet dannede grundlag for den videre udvikling af projektets arkitektoniske koncept og fortolkningen af vindfangeren i en nutidig kontekst.
.
.
Formudvikling
Formudviklingen har været en central del af projektets designproces. Gennem en række fysiske modeller blev forskellige geometrier, proportioner og luftindtag undersøgt med henblik på at forstå, hvordan vindfangerens form påvirker dens funktion. Modellerne blev anvendt som et redskab til at teste og evaluere forskellige designmuligheder, hvor både arkitektonisk udtryk og passive ventilationsprincipper blev undersøgt.
Den iterative proces gjorde det muligt løbende at forfine designet og identificere de mest lovende løsninger. Gennem afprøvning og sammenligning af flere variationer opnåedes en større forståelse af sammenhængen mellem form, luftbevægelse og rumlig oplevelse. Erfaringerne fra formstudierne dannede grundlag for udviklingen af det endelige designforslag.
.
.
.
.
.
Udvælgelse af den endelige form
Efter en række formstudier og undersøgelser blev denne geometri udvalgt som grundlag for den videre designudvikling. Formen repræsenterer en balance mellem funktionelle krav og arkitektonisk udtryk og blev valgt på baggrund af analyser, modelstudier og simuleringer. Designet videreudvikler principperne fra den traditionelle vindfanger og danner udgangspunkt for den efterfølgende fysiske model og det endelige projektforslag.
.
.
Det endelige designforslag
De endelige tegninger illustrerer projektets arkitektoniske udformning og sammensætter de designbeslutninger, der er truffet gennem analyse-, model- og udviklingsprocessen. Tegningerne viser projektets rumlige organisering, proportioner og konstruktive principper samt integrationen af de passive kølestrategier, der danner grundlag for designet. Samlet formidler de, hvordan traditionelle vindfangerprincipper er blevet fortolket og omsat til en moderne arkitektonisk løsning.
.
.
.
Perspektivvisualiseringer
Perspektivvisualiseringerne illustrerer projektets rumlige kvaliteter, materialitet og atmosfære. Visualiseringerne viser, hvordan den udviklede vindfanger integreres i den arkitektoniske helhed og bidrager til skygge, ventilation og termisk komfort. Samtidig formidler de den oplevelse, brugeren møder i og omkring pavillonen, hvor traditionelle køleprincipper fortolkes i en moderne arkitektonisk kontekst. Visualiseringerne fungerer som en syntese af projektets analyser, formudvikling og designbeslutninger og viser den endelige vision for projektet Ørkenens lunger.
.
.
.
.
Rumlig vision
Snittegningerne illustrerer projektets rumlige opbygning og de principper, der ligger til grund for vindfangerens funktion. Tegningerne viser, hvordan luft, lys og rum organiseres gennem den vertikale skakt, samt hvordan de forskellige konstruktive elementer samspiller for at understøtte den passive kølestrategi. Snittene bidrager til en forståelse af projektets tekniske løsning og tydeliggør sammenhængen mellem arkitektonisk form, konstruktion og indeklima. De fungerer samtidig som et redskab til at formidle de centrale designbeslutninger i det endelige projektforslag.
.
.
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)
