GRUNDSTOF

EN LEVENDE ARKITEKTUR TIL EN OVERSET MILJØUDFORDRING

Solenergi er en central politisk satsning i Danmark. Frem mod 2030 planlægges en tidobling af den nationale solcellekapacitet, hvilket kræver solcelleparker på op mod 22.500 hektar - et areal på størrelse med hele Langeland. Men bag det grønne fremskridt findes en overset udfordring: Hvad sker der om 30 år, når de solceller, vi installerer i dag, har udtjent deres levetid?

Vi står over for et fremtidigt affaldsbjerg af grøn teknologi og et stigende forbrug af sjældne jordarter og mineraler, der udvindes under problematiske forhold andre steder på kloden. De grønne teknologier enorme materielle fodaftryk, er således stort set usynligt i vores - energiforbrugerens - landskaber og byer.

Med projektet foreslås et genanvendelsescentrer med en arkitektur, der ikke blot dækker teknologiske behov, men også gør vores energiforbrug og materiale strømme fysiske, sanselige og nærværende. En arkitektur, der indtænker genanvendelse, skaber spændende rum for besøgende og samtidig fremhæver potentialet i eksisterende industribyggeri.
 

POTENTIALET I EKSISTERENDE INDUSTRIBYGGERI

Projektet har sit site i Nakskov - Lollands største by - på byens sydhavn. Havnen har en lang og rig industrihistorie, med Nakskov Skibsværft som omdrejningspunkt. I sin storhedstid i 1960-70’erne bredte værftet sig over hele byens sydhavn - et samlet areal på over 100.000 kvm – og var den største arbejdsplads på hele Lolland-Falster. Siden mærkede man konsekvenserne af den stigende globale konkurrence og værftet lukkede ned i 1987.

Siden er mange af skibsværftets bygninger blevet revet ned. Den store Skibsbyggerhal - projektets site - har ligeledes været alvorligt nedrivningstruet, men står stadig - og gemmer på store arkitektoniske potentialer.

Projektet foreslår en transformation af Skibsbyggerhallen, som et eksempel på, at transformation af eksisterende industribygninger kan udgøre et virkelig spændende alternativ til ny ”identitetsløs” industribyggeri. Den industrielle bygningsarv rummer store potentialer i kraft af dens historiske spor, personlige minder og unikke uventede rum.

MASKINER MØDER MENNESKER

Et af afsættene for projektet har været overbevisningen om, at ressource og genanvendelsesdagsordenen gerne må iscenesættes og gøres opmærksom på og ikke skal gemmes helt væk fra livet i byerne. Den spiller en vigtig rolle i vores samfund og fortjener en arkitektonisk bearbejdning der svarer til den samfundsmæssige værdi den har.

I projektet åbnes Skibsbyggerihalen således op til dens nærkontekst og borgere inviteres indenfor i solcellernes univers. Projektet foreslår flere parallelle flows gennem bygningen – for ansatte, solceller, besøgende og skoleklasser. Nogle ruter krydser hinanden og skaber mulighed for møder og indblik, mens andre adskilles af hensyn til sikkerhed og arbejdsprocesser. På udvalgte nedslagspunkter - f.eks. gangbroen gennem det tekniske anlæg - gives besøgende et kig ind i den komplekse og fascinerende verden af solcelle-genbrug og materialets kredsløb.

ÆSTETIK, FORBRUG OG BEVIDSTHED

Keramikprøver med kobber og silicium i glasuren – et materialestudie af de æstetiske potentialer i energiteknologiens grundstoffer. Gennem bearbejdning af udvalgte materialer, der gennem korrekt affaldshåndtering kan udledes af udtjente solceller, søger projektet at gøre vores usynlige forbrugsstrømme sanselige og nærværende – som en del af en ny, æstetisk tilgang til den grønne omstilling.

Forslaget rummer forskellige værksteder, hvor materialerne fra de genanvendte solceller kan bearbejdes og præsenteres på ny.

ARKITEKTONISK BEARBEJDNING AF SOLENS OG MINERALERNES UNIVERS

Det har været intentionen med projektet at genintroducere solenergien og mineralernes univers gennem en nysgerrig og sanselig arkitektonisk bearbejdning. Ligesom de æstetiske kvaliteter og egenskaber af metallerne er undersøgt gennem forskellige glasurprøver, arbejdes der også med sollyset som poetisk og formidlende element. Blandt andet i det gamle vendetårn, der huser skiftende oplevelser af solenergiens univers.