Cyklus - Månen, minen og mineralerne i Kangerlussuaq
Afgangsprojektet Cyklus er et formidlingslandskab, en naturgenopretning og en spekulativ gestus i et geopolitisk brændpunkt: Kangerlussuaq i Grønland. Projektet udgør et lokalt modsvar på den globale interesse, der i dag præger bygden, ved at belyse landskabets mange cyklusser og problemstillinger – fra den smeltende indlandsis og nedlagte såvel som nyetablerede militærbaser til dynamitsprængte miner, hvor anorthosit udvindes – samme mineral som findes på Månens overflade.
Projektet retter blikket mod en fremtid, hvor eksporten af anorthosit er ophørt, og hvor viden og forbundethed bliver Kangerlussuaqs primære "eksportvare" – virtuelt, landskabeligt og rumligt.
Virtuelt positioneres Kangerlussuaq som et globalt knudepunkt for klimaviden og åndelig forbindelse.
Landskabeligt identificeres og formidles bygdens geologiske, udenrigspolitiske og spirituelle historie gennem et fysisk formidlingslandskab.
Rumligt åbnes mineområdet for forskning og bliver en del af en langsigtet naturgenopretningsstrategi. Anorthositens egenskaber som bæredygtigt byggemateriale og til simulering af månelandskaber forbliver lokalt forankret, frem for at blive eksporteret til verdens kontinenter.
I bygden etableres et formidlingslandskab i det eksisterende ekstraktionslandskab – oprindeligt sprængt af amerikanerne, som adgangsvej mod indlandsisen. Her placeres 60 ton anorthosit – samme mængde som i dag ugentligt eksporteres – som en temponedsættende gestus, en invitation til refleksion, før man som forsker, forsvarsmedarbejder eller turist bevæger sig videre ind i landet. Projektet klæder de besøgende på til at forstå Kangerlussuaqs mange cyklusser og opfordrer til deltagelse i en naturgenopretning, der på sigt kan udviske sporene af ekstraktionen.
Projektet undersøger arkitekturens rolle i dette skæringspunkt – ikke som løsning, men som resonans og mediering. Et sted, hvor minedrift, klimaforskning og spiritualitet væves sammen i rum, der ikke besvarer – men åbner.
Cyklus - Månen, minen og mineralerne i Kangerlussuaq
Astronaut, Andreas Mogensen:
"Grønland har noget helt specielt, der kun findes ganske få steder i verden, nemlig anorthosit.
Alle de lyse områder på månen, der udgør månens højsletter består af anorthosit. For at forstå jordens og månens dannelse og videre udvikling, skal man forstå anorthositen. På ESAs atronautcenter i Køln, er vi næsten færdig med opførelse af vores LUNA facilitet, hvor vi skal forberede os på kommende månemissioner. (...) For at gøre LUNAs månelandskab så realitisk som muligt bliver det fyldt med grønlandsk anorthosit"
- Andreas Mogensen, Dansk astronaut
Månen, minen og mineralerne?
Cyklus italesætter både konkrete forhold og spekulative forbindelser i lyset af den aktuelle debat. Projektet undersøger, hvordan lokale ressourcer og landskaber i Kangerlussuaq er filtret ind i globale dynamikker – politisk, klimamæssigt og kulturelt.
Hvordan ser Kangerlussuaq ud om 10, 20 eller 30 år? Vil anorthositminen stadig være aktiv? Har mineralet bidraget til menneskets rejse til Månen? Er den gamle militærbase stadig i brug? Og hvordan vil den millioner år gamle iskappe smelte – og hvor hurtigt?
Er anorthosit blot en eksportvare – eller en del af noget større? Hvem ejer mineralerne? Hvem bestemmer, hvad der udvindes, og hvad der bevares? Og hvad betyder det for en bygd, der er gået fra inuitisk jagtland til internationalt knudepunkt?
Hvad vil det sige at grave månestøv op af grønlandsk klippegrund? Hvad koster det – lokalt, globalt, åndeligt?
Hvordan lever vi i en verden, hvor alt er forbundet – og alt er i forandring?
Hvordan planlægger man i en cyklus, hvor intet forbliver det samme?
Hvad betyder det for vores relation til jorden, når vi fjerner det, vi ikke kan genskabe?
Cyklusserne i Kangerlussuaq er ikke kun geologiske eller klimatiske – de er fortællinger om adgang, forandring og forbundethed. Hvert lag, hver bevægelse, indskriver sig i et væv af tid, betydning og liv. Og jo dybere man graver, desto mere opløses svarene i nye lag af undren.
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)