Cyklus - Månen, minen og mineralerne i Kangerlussuaq

Afgangsprojektet Cyklus er et formidlingslandskab, en naturgenopretning og en spekulativ gestus i et geopolitisk brændpunkt: Kangerlussuaq i Grønland. Projektet udgør et lokalt modsvar på den globale interesse, der i dag præger bygden, ved at belyse landskabets mange cyklusser og problemstillinger – fra den smeltende indlandsis og nedlagte såvel som nyetablerede militærbaser til dynamitsprængte miner, hvor anorthosit udvindes – samme mineral som findes på Månens overflade.

Projektet retter blikket mod en fremtid, hvor eksporten af anorthosit er ophørt, og hvor viden og forbundethed bliver Kangerlussuaqs primære "eksportvare" – virtuelt, landskabeligt og rumligt.

Virtuelt positioneres Kangerlussuaq som et globalt knudepunkt for klimaviden og åndelig forbindelse.

Landskabeligt identificeres og formidles bygdens geologiske, udenrigspolitiske og spirituelle historie gennem et fysisk formidlingslandskab.

Rumligt åbnes mineområdet for forskning og bliver en del af en langsigtet naturgenopretningsstrategi. Anorthositens egenskaber som bæredygtigt byggemateriale og til simulering af månelandskaber forbliver lokalt forankret, frem for at blive eksporteret til verdens kontinenter.

I bygden etableres et formidlingslandskab i det eksisterende ekstraktionslandskab – oprindeligt sprængt af amerikanerne, som adgangsvej mod indlandsisen. Her placeres 60 ton anorthosit – samme mængde som i dag ugentligt eksporteres – som en temponedsættende gestus, en invitation til refleksion, før man som forsker, forsvarsmedarbejder eller turist bevæger sig videre ind i landet. Projektet klæder de besøgende på til at forstå Kangerlussuaqs mange cyklusser og opfordrer til deltagelse i en naturgenopretning, der på sigt kan udviske sporene af ekstraktionen.

Projektet undersøger arkitekturens rolle i dette skæringspunkt – ikke som løsning, men som resonans og mediering. Et sted, hvor minedrift, klimaforskning og spiritualitet væves sammen i rum, der ikke besvarer – men åbner.