Lerjordens bidrag i krisetid

I en tid hvor klodens økosystemer er eskaleret ude af balance, bærer byggeriet et betydeligt ansvar og må gentænke den senmoderne byggeskik. Nybyggeri har typisk det højeste CO₂-aftryk pr. kvadratmeter og bør derfor kun udføres med mindst muligt aftryk. Dette projekt undersøger lermaterialet, som et lovende bidrag i bestræbelsen på at retfærdiggøre fremtidigt byggeri.

In a time when the planet’s ecosystems have escalated out of balance, the construction industry bears significant responsibility and must rethink late modern building practices. New construction typically has the highest CO₂ footprint per square meter and should therefore only be carried out with the smallest possible impact. This project explores clay as a promising material in the effort to justify future building.