Opstalt

Havnen i Augustenborg

Name
Annemette Sebbelin Juel Jensen
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture and Culture
Program
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Year
2025

Projektet foreslår en revitalisering af industrihavnens bygninger i Augustenborg, der står til nedrivning. Med projektet ønsker vi at lade en dør mellem fortid og nutid ’stå på klem’, samt at tilgå udviklingen af havnen som en sekvens i flere faser, hvor området indskriver sig i en fortsat udviklingshistorie. Siloen står med sine 50 meter som et pejlemærke i landskabet. Ved at gøre siloen tilgængelig og skabe mulighed for opstigning til silotoppen, kan man opleve siloen i sit kulturlandskab, og herigennem forstå den kontekst, som siloen er opstået på baggrund af. 

Augustenborg ligger ved bunden af Augustenborg Fjord på Midtals, og har på nuværende tidspunkt 3.184 indbyggere. Byen placerer sig 7 kilometer fra Sønderborg, og hører under Sønderborg Kommune. Augustenborg Fjords østlige ende er lukket af med en dæmning, der fungerer som indkørslen til byen, samtidig med at den skiller fjorden og Lillehav, som i dag er naturreservat. Lige ved indkørslen til byen ligger havnen, og er det første man ser ved ankomst til byen. Bagved havnen ligger Slotsalle, der fører op til Augustenborg Slot fra 1776. 

I foråret 2024 købte Sønderborg Kommune havnens bygninger af DLG. I den forbindelse blev en dispositionsplan udarbejdet, hvor havnens bygninger står til nedrivning for at give plads til boliger og et nyt byrum. 

Kulturmiljøet omkring Augustenborg Slot er undersøgt med screening-metoden SAK (Screening af Kulturmiljøer),  der er udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med flere kommuner. Metoden sigter mod at gøre det lettere for kommunerne at arbejde målrettet med deres kulturmiljøer, men man risikerer herved at overse andre vigtige fortællinger. Augustenborg er blevet vurderet til at være et af de vigtigste kulturmiljøer i Sønderborg Kommune. Screeningen afgrænser sig til fortællingen om Augustenborg som hertugby, og nævner dermed ikke havnen, der ligger et stenkast fra slottet. Hertugbyen og havnen står på sin vis i stor kontrast til hinanden, og har af den grund også været et omdiskuteret emne blandt de lokale i Augustenborg og Sønderborg i mange år.

Projektet undersøger, hvilke potentialer og kulturhistoriske værdier bygningerne på Augustenborg Havn rummer. Havnen og arkitekturen er præget af industrien og landbrugets udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag, hvor bygningerne står tomme. Slotsanlægget og havnen er kulturmiljøer, der eksisterer side om side, og skal ikke blot forstås som isolerede miljøer, hvor den ene skæmmer den anden. Tværtimod ønsker vi at formidle, hvordan slotsanlægget og havneanlægget kan skabe synergi, hvor man kan argumentere for, at samspillet mellem de to forstærker hinandens fortællinger. 
 

I projektet arbejdes der ud fra en differentieret transformationsholdning, der favner bygningernes forskellige tilstande, funktioner og tider for derefter at pege på programmer, der kan tilføre stedet dynamik på flere måder. Gennem forskellige nedslag i bygningerne, vil vi forstærke og videreføre bygningernes og rummenes allerede iboende kvaliteter og fortællinger. Den industrielle byggeskik og historie undersøges, for at forstærke fortællingen om industrihavnen.

Projektet er tegnet i samarbejde med Kristine Nissen.

RIDS
.
Kornmark
.
Havn
.
Klokketårn
.
Situationsplan

Udviklingsplan

Subtraktion - Rekonstruktion - Reparation - Omformation - Addition 

Som grundlag for en bæredygtig byudvikling af Augustenborg ønsker vi at arbejde med tidslighed som fænomen, altså tilgå udviklingen af havneområdet som en proces der udfolder sig i flere faser, hvor byen Augustenborg fortsat indskriver sig i en udviklingshistorie.

Vi har arbejdet med visualiseringsskitser som metode for at prøve strategier af, og som et redskab til at udvælge to nedslag, vi går i dybden med, henholdsvis Mølleriet og Silotoppen. 

1
/6
Fase 1
Fase
Fase 3
Fase 4
Fase 5
Fase 6
Visualisering
Eksisterende forhold
Visualisering
.
Visualiseringsskitse
.
Visualisering
.
Visualisering
.
Visualisering
Eksisterende forhold
Visualisering
.
Visualiseringsskitse
.
Visualiseringsskitse
.
Visualiseringsskitse
.
Visualisering
Eksisterende forhold
Visualisering
.
Visualiseringsskitse
.
Visualiseringsskitse
.
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Skitser
Havnen
1
/3
Opstalt
Plan
Snit
Opstalt - Syd
Plan
Snit

Byrum

Ved bearbejdningen af landskabet fjernes asfalten for at få fremkaldt flere historiske lag gennem brostenene og jernbaneskinnerne, der ligger nedenunder. Derudover fjernes en brovægt, der i stedet kan give plads til nye træer og deres rodnet. Fodaftrykket fra det nedrevne pakhus laves til en ny plads med plateauer, der optager terrænet ved store trin, man kan sidde på og kigge ud på vandet. Pladsens belægninger består af genbrugstegl og grus. Bevægelsen tværs over pladsen, mellem siloanlægget og det gamle pakhus, markeres af bordursten.

Det er bevidst, at den nye plads ikke har en specifik funktion, men snarere giver mulighed for, at den kan indtages gennem spil og leg, som opholdssted med siddepladser, eller som plads til teater eller koncerter, som også finder sted i slotsparken om sommeren.

Visualisering
Visualisering - Pladsen (fase 2)
Visualisering
Visualisering - Lageret (fase 5)
Opstalt
Plan
Mølleri og siloanlæg - Plan

Mølleriet

Mølleriet transformeres til nye kontorlokaler til udlejning.

Vi værdsætter den eksisterende struktur af bærende søjler og bjælker, udfyldningen med gule mursten samt de høje vinduesbånd højt. Derfor har vi arbejdet med et efterisoleringsprincip, der fortsat gør bygningens karakter aflæselig, hvor man lader en kerne stå urørt i midten og kun tager kuldebroerne i facaden og etagedækkene gennem et nyt rummøbel til kontorpladser.

Mølleriet består af fire etager, hvor der er plads til 28 arbejdspladser samt dertilhørende mødelokale, tekøkken, garderobe og to toiletter på hver etage. Fjerde etage inddrages til fælles kantine og større møderum.

1
/3
Detaljer
Detaljer
Detaljer
Visualisering
Visualisering - Mølleriet (fase 3)

Silotoppen

I silotoppen indtager vi hele rummet som et stort fordelerrum, hvor man kan komme op og kigge ud over Als.

De eksisterende vinduer skærer vi til døråbninger, hvor døre monteres på væggen indefra. Det gør vi for at indramme udsigten og skabe dybere åbninger, hvor skyggerne aftegner silotoppen, ligesom skyggeaftegningerne i silobunden.

Vi skærer os ind i de takkede siloer, så man, gennem de nye døråbninger, kan gå ud på siloen og opleve udsigten til begge sider. Her indlægger vi et nyt dæk med en simpel dørkplade ovenpå, som går igen ved trappeopgangen. Vi bruger desuden det samme værn, som både kan runde og være lige.

1
/3
Opstalt
Plan
Snit
1:10 Opstalt - Silotop detalje
1:10 Plan - Silotop detalje
1:10 Snit - Silotop detalje
Visualisering
Visualisering - Trappeopgang i rund silo (fase 6)
visualisering
Visualisering - Fordelerrum (fase 6)
Visualisering
Visualisering - Udsigt fra silotop mod Augustenborg Slot (fase 6)

The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals

Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)
CV
Education & Relevant Courses
-

Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen

Kandidat
Kulturarv, Transformation og Restaurering, Institut for Bygningskunst og Kultur.
-

Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen

Bachelor
Finder sted, Institut for Bygningskunst og Kultur

Krabbesholm Højskole

Arkitektur
Extracurricular Experiences & Activities

ORBI Sommerskole

Professional Work Experience

Dinesen

Showroom- og salgsassistent
-

Dinesen

Studentermedhjælper
-

VI ARK

Studentermedhjælper
-

VI ARK

Arkitekt BA

Karl Monies

Assistent

Natural Material Studio

Praktikant

Material Think Space

Assistent
IT skills
AutoCAD
Rhino
Enscape
Adobe-pakken
Office-pakken
Language skills
Dansk
Engelsk
Nordisk