Skovbrug nedefra
Projektet er en teoretisk orienteret, skriftlig opgave, der gennem arkitekturfaglig, sitespecifik fotografisk metode og fænomenologisk tilgang undersøger forskellige typer af skov i Danmark. Med byggebranchens grønne omstilling, og med Den Grønne Trepart, skal der rejses mere produktionsskov i Danmark, og derfor prøver projektet at gå fra at kigge på produktionsskov fra planmæssigt perspektiv, til det nære, mere oplevelsesmæssige.
Opgaven undersøger, hvordan man kan bruge arkitektfaglige, situerede researchmetoder, til at opnå viden om bestemte landskaber.
I projektet arbejdes med tre forskellige skove - en produktionsskov, en urørt skov, og en skov med naturnær skovdrift og oplevelseselementer. Udgangspunktet for analysen er primært analoge fotografier, samt interviews og tekster skrevet efter feltarbejde i hver skov.
Oplevelser og fotografier som data og viden
De tre forskellige skove opgaven arbejder med er Magleskov - en produktionsskov, Suserup Skov - en urørt skov og Boserup Skov, der er en produktionsskov, men med delvis naturnær skovdrift, og oplevelseselementer. Alle tre skove ligger på Midtsjælland.
På ture i hver enkelt skov, med en person jeg kender, har jeg lavet interviews, skrevet tekster om oplevelser af fænomenerne, og taget fotografier, som en form for dataindsamling, opgaven zoomer helt ind på. Som noget, man kan opnå viden fra, man ikke kan opnå fra et planlægningsperspektiv.
Her er 108 analoge fotografier, 120 digitale billeder og 15 siders interviews og tekst fra skovturene komprimeret i en analyse, der leder efter mønstre på tværs.
Fænomenologi og fotografi som metoder
Analysen af fotografiet er tager blandt andet udgangspunkt i teori fra Walter Benjamin, Susan Sontag og Roland Barthes, der taler om fotografi som en metode til at opnå ny viden; både ved at vise noget, øjet ikke kan se, og ved hvordan det subjektive i fotografiet kan give os nye relationer til det, vi fotograferer.
Den fænomenologiske analyse tager blandt andet udgangspunkt i teori fra Anna Tsing, Donna Haraway, Dan Zahari og Jane Bennett, og beskrivelsen af fænomenologi som en vigtig måde at opnå viden, man kun kan få, ved at være et bestemt sted; at de fænomener vi oplever er sådan verden virkelig eksisterer, og ikke bare subjektiv viden, der ikke har nogen videnskabelig værdi.
Tid, sted og spor
Resultatet er en opgave, hvor aflæsning af spor og tid fylder meget. I hver enkelt skov, lægger vi mærke til ting, vi undrer os over, og hvor vi snakker om, hvad der er sket her.
Hvornår er noget fældet, hvornår og hvorfor er noget væltet, hvad går stærkt og hvad går langsomt, hvordan ser vi tegn for produktion eller det urørte i hver skov, hvem bruger skoven (både mennersker, planter og dyr) og hvorfor?
Det vi ser, oplever og taler om, opbygges som viden, der bliver mere og mere fyldestgørende jo længere vi kommer gennem hver skov.
Udviklingen af den opbyggelige viden kan vise potentialer og værdier i skovene, vi ikke så før, som kan blive værdifuld viden, når vi eksempelvis skal plante mere produktionsskov. Altså en måde at bruge sin arkitektfaglige tilgang til skabe viden, der gør, at man som arkitekt kan indgå værdifuldt i planlægning af de store arealomlæggelser, der ligger foran det danske landskab.
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)