A
Mellem Rødder og åndedrag
Amalie Rosa Hald
Name
Amalie Rosa Hald
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture, Urbanism and Landscape
Program
Architecture and Landscape
Year
2025
Projektet udfolder en strategisk skovrejsningsplan på Lollands landbrugsarealer – i relation til den politiske arealomlægning på landsplan, som skal mindske iltsvind i havene, fra markernes udvaskning. Skoven rejser sig langs vandløb som filtrerende overgangszoner. En transformation af stålsiloen skriver sig ind i skovens placering mellem det rejste, det byggede, det groede og det høstede.
Skovrejsning
Skovrejsning på landbrugsareal i relation til de danske farvande
Transformation og omprogrammering af tilhørende landbrugsbygninger
Skovrejsning på Lolland danner rammen for en undersøgelse af landskabets forandring i mødet mellem landbrug og hav. Som svar på iltsvind og 2030-klimamål placeres nye skovzoner strategisk i terrænet. Gennem læsning af landskab og transformation af siloer og landbrugsbygninger, der nu knytter sig til den omkringsliggende nyopførte skov undersøges forbindelser, strukturer og overgange. Mellem land og vand. Hvor der igen skabes åndedræt.
"Med aftalen forandrer vi Danmarkskortet"
Mellem Rødder og åndedrag
Lolland Nitratfølsom habitatnatur i Nature 2000- områder og Indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2025
Udsnit Lolland skovrejsning vedtaget i Planloven om ønsket og ikke ønsket skovrejsning
Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 millioner mennesker. Hvilket svarer til tre gange Danmarks befolkning.
Danmarks samlede landbrugsareal udgjorde i 2012 2,65 millioner hektar (62 procent af landets areal).
I dansk landbrug er over 90 procent af bedrifterne enkeltmandseje. Resten er ejet under forskellige selskabsformer eller ejet af stat, kommuner, fonde mv.
Lollands flade landskab, med frugtbar jord har landbrug afgørende betydning. Tre fjerdedele af kommunens areal anvendes til landbrug. Kun i den nordlige del af kommunen finder man et mere bakket landskab, i højder på 30 m.o.h. Mange steder brydes det flade landskab af store og små skove, som ligger spredt rundt i kommunen
Landskabet ud i de store inddæmmede områder optræder som flade og åbne i den sydlige del af kommunen. Inddæmningerne vidner om, at man har ønsket mere landbrugsland og menneskets kamp mod naturen for at undgå katastrofale oversvømmelser.
Naturen i Lolland Kommune er meget righoldig og præges af, at kommunen ligger i det sydlige Danmark. Sydligt udbredte arter af dyr og planter findes mere eller mindre udbredt i kommunen og ikke andre steder i landet.
Indledende analyse Lolland
Fremtidig arealomlægning af landbrugsarealer, forøgelse af grønne forbindelser gennem skovrejsning år 2030 -
En forandring, over tid, på det land vi før drev på.
Et lagret spor vi har genoprettet fra udvaskningen. og plantet natur, hvor vi før høstede.
Vi måler dets lagring og optagelse af kvælstoffer i træets levetid
Den opløste ilt i vandet måles i milligram pr. liter. En stigning af ilt
En overflod af kulstoflagring En ansamling af træer, buske, planter, habitatet og biodiversitet, som hjælper havene med at skabe åndedrag
Nuværende areal anvendelse af landbrugsarealer 2025
En konsekvens, over tid, fra det land vi driver på.
En lagret spor vi. Efterlader fra udvaskningen af den ”natur” vi høster på.
Vi måler dets spor under havets overflade. Den opløste ilt i vandet måles i milligram pr. liter.
En mangel på ilt
En overflod af kvælstof. En ansamling af drivende makroalger, fedtemøg, der forstærkes
af stigende hav temperaturer.
Fremtidig arealomlægning af landbrugsarealer, forøgelse af grønne forbindelser gennem skovrejsning år 2030 -
Produktionsskov Hirtig vækst, dækker jorden, økonomisk værdi Overgangsskov Begyndede biodiversitet Mindre fældning Urørt skov Naturlig udvikling, øget biodiversitet
87 hektar til skov ud af 234 hektar, svarer det til: 87 /234 ×100 =37, 2 %
87 ha skov vil kunne lagre op mod 800–1.200 tons CO2 pr. ha over 100 år. Dermed lagre 70.000–100.000 tons CO2 over skovens levetid, afhængigt af træarter og forvaltning.
Skoven placeres strategisk nær vandløb, og fungerer som en effektiv kvælstofbuffer, urørt kant.
Udtag ved udvaskningszoner
En skov på 87 ha giver størrelsesmæssigt potentiale for levedygtige bestande af arter, som en sammenhængende økologisk forbindelse
Kombinationen af urørt og produktionsskov øger naturkvaliteten – strukturelle variationer og lysåbne partier.
Situationsplan 1:6000
.
Skovrejsning 2045
Skovrejsning 2065
Skovrejsning 2085
.
.
.
.
.
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)
