En prøvestation for genopretning af havmiljøet på Hundested Havn

Et genbrugseksperiment

Jeg har i dette projekt, såvel som gennem hele studietiden, været inspireret af tilgangen ’spolia’, som refererer til arkitektoniske fragmenter eller bygningsdele, der tages ud af deres oprindelige sammenhæng og indgår som genbrug i nye eller transformerede bygninger. Derfor har en afgørende præmis for projektet været, at det skulle bestå af genbrugsmaterialer – og mere præcist de såkaldte ”hyldevarer”. Det vil sige standardiserede byggeelementer, der typisk masseproduceres, bruges i industrielle sammenhænge og kasseres, når bygninger rives ned. Bygningens base består for eksempel af mineralske materialer, herunder genbrugte betonsøjler, huldæk og jernprofiler, imens bygningens tag og facade er beklædt med genbrugte sinusplader ligesom der er genbrugt præfabrikerede ståltrapper.

Jeg har været inspireret af historikeren Beat Brenks (1987) metafor, hvor han sammenligner spolia med kannibalisme; en kannibal spiser ikke kun hans fjender for at ernære sig, men for at tilegne sig den nedkæmpede fjendes styrke. På samme måde gør det, ifølge Brenk, en bygning stærkere at genbruge bygningsdele fra en eksisterende konstruktion, der nedrives. 

Det har været et spændende udgangspunkt for projektet – at insistere på, at disse ”hyldevarer”, som af mange betragtes som uskønne og kedelige, kan tilføre værdi og styrke til en ny bygning. For ved at tænke det sådan, tager genbrugstilgangen et andet udgangspunkt end det sædvanlige, som typisk handler om upcycling og målet om at afværge klimaforandringer. Projektet deler denne ambition, men mit udgangspunkt har samtidig været at udfordre vores opfattelse af materialemæssig æstetik og eksperimentere med hvordan ”hyldevarer” – med et andet blik og i en anden sammensætning – kan opnå og tilføre ny og styrket arkitektonisk værdi. 

Hovedprincippet i forhold til konstruktionen er, at den tunge base, som udgøres af hul- og betonsøjler, fungerer som ”bordet” eller dækket. Dette huldæk punkteres så af volumenerne, der bryder fladen for at skabe niveauadgang. Jeg har arbejdet med de fremtidige periodevise vandstigninger ved at hæve bygningen og placere den på pæle. Det giver plads til opbevaring nedenunder af bl.a. tang, der skal hænge til tørring og lokale beboeres kajakker og surf- og paddleboard. De resterende funktioner er således hævet fra terrænet, hvor man via en gangbro bevæger sig rundt mellem de opløste volumener. En af grundene til at bygningerne står på det hævede dæk er for at opnå en opløst skalafornemmelse, hvor der bliver skabt visuelle forbindelser til de forskellige funktioner, og hvor gangbroen kommer til at fungere som både forbindelsesled og udendørs opholdsrum.

Funktionerne

De forskellige bygninger rummer hhv. en cafe, butik, forsøgshus, foredragssal, produktionshus samt et hus til forskerne med fælles kontor og mødelokale. I forsøgshuset kan besøgende forbyde sig i forsøg, der omhandler havgenopretning, ligesom det rummer et marine-bibliotek og fælleskøkken, hvor man kan eksperimentere med fx muslinger og tang. I gårdrummet kan man søge i læ, og det fungerer som et udendørs opholds- og udstillingsrum, hvor forsøgene kan betragtes af både forskere og besøgende oppe fra gangbroen.