Vandets Kalejdoskop

Tinghøj Badet

Med tiden er vores bevidsthed om vandet som naturressource blevet udvisket på grund af nedlæggelse af vandværker, vandreservoirer og vandtårne. Gennem en badeanstalt opført i et tidligere vandreservoir forsøger dette projekt at forene ressourcebevidstheden med badeoplevelsen. Således bliver naturressourcen og forbruget synligt, når man besøger badeanstalen.

Tinghøj Vandreservoir

Nord vest fra København, et stenkast fra Høje Gladsaxes højtravende boligblokke, ligger der langs Vandtårnsvej et hengemt sted. Parallelt med Gladsaxe svømmehal strækker en stejl græsbeklædt bakke sig flere hundrede meter langs vejen. Et højt rødmalet stakit afgrænser den mystiske bakke fra fodgængere der står og venter på busholdestedet. Selvom de kobberbeklædte små kegleformede indgange ovenpå bakken står tilbage som et levn fra en fjern fortid, udstråler de sammen med resten af anlægget en stemning af afgrænsning og mystik. Græsset er dog stadig veltrimmet, og med det store hegns skinnende nye maling, fremstår området som beskyttet men lukket fra omverdenen. 

“Et forsvarsanlæg”, lyder det fra gæt blandt gladsaxes borgere, som i årevis har kørt forbi stedet uden at have den fjerneste anelse om hvad der gemmer sig inde bag hegnet. Men under jorden, under betondækket ligger et af vores samfunds mest dyrebare ressourcer gemt. Gemt fra omverdenen i de fineste og mest majestætiske rum, som siden 1930 kun har set solens stråler få gange.  

Projektet er lavet i samarbejde med Andreas Rossil Schmidt.