Adelgade 10, NV

En materialeforsyning

Name
Frederikke Gaarn Henning
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture and Culture
Program
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Year
2024

Vores program er en materialeforsyning, der har til formål at indsamle og forsyne københavnerne med genbrugte materialer. 

Vi ønsker at være med til at ændre materialers værdikæde og fremme deres cirkularitet samt stimulere efterspørgslen og interessen for genbrugte materialer til byggeprojekter, både i stor og lille skala. 

Vi har derfor udarbejdet en strategi for distribution og inspiration til brug af genbrugsmaterialer på tværs af København til københavnerne ud fra en tese om, at materialer, der kommer lokalt fra, er de mest bæredygtige.  

Lavet i samarbejde med Olivia Ane Frey.

Udgangspunktet for vores program er, at det ikke er stedsspecifikt. Vi har derfor undersøgt, om en selvstændig struktur kan indsættes i en funktionstømt bygningskrop, hvor kun få krav skal være opfyldt: skala, central beliggenhed, og at der er tørt. De tre udvalgte nedslag i byen skal betragtes som midlertidige rammer, inden for hvilke vi udfolder programmet:

  • Gothersgade Elværk - Adelgade 10, 1304 København K
  • Østre Elværk - Øster Allé 6, 2100 København Ø
  • Vestre Pumpestation - Ingerslevsgade 103, 1705 København V

Programmet er ikke stedspecifikt, fordi vi faldt over tre bygninger der alle har planer for sig, som enten er afventende, eller hvor nye funktioner først kan træde i kraft om nogle år. Vi har derfor set det som en mulighed at benytte de uudnyttede kvadratmeter midlertidigt men uden at spilde materialer og ressourcer unødigt. Hele programmet er sin egen selvstændige struktur. Strukturen kan flytte ind og moduleres efter dens nye skal, når de nuværende bygningskroppe skal nedrives eller kvadratmeterne bruges til noget andet. Vores håb er endvidere, at et midlertidigt program i en nedrivningstruet bygningskrop, kan være med til at sætte fokus på en bygnings anvendelsesmuligheder og at den så ikke vil blive nedrevet alligevel.

Bygningerne har været en del af den industrielle infrastruktur, som alle har været lokalt forankret til de områder, de hver især forsynede eller håndterede. På samme måde som bygningerne betjente deres lokalområder, ønsker vi med vores materialeforsyning at forsyne de enkelte bydele med genbrugsmaterialer.

Situationsplan_1-2500
Situationsplan 1:2500
Album, Adelgade 10
Album, Adelgade 10
Album, Øster Allé 6
Album, Øster Allé 6
Album
Album Ingerslevsgade 103
1
/2
Opstalt mod Adelgade
Opstalt mod Adelgade, lukket

Projektet tager udgangspunkt i en transformationsholdning, der på grundlag af en analyse og værdisætning har fokus på en nænsomhed over for bygningerne og med øje for materialernes oprindelse og levetid. Vi har arbejdet konkret med genbrug som et benspænd, så alt, hvad vi har tilføjet eller bearbejdet, er tegnet ud fra genbrugte materialer i videst muligt omfang. Bygningskroppen er bearbejdet så lidt som muligt.

Vi har udfærdiget tre principper for vores program vi har arbejdet ud fra:

  • At flest mulige materialer skal være genbrug.  
  • At alle nytilkomne materialer skal være langtidsholdbare og til at vedligeholde.  
  • At konstruktioner og samlinger skal kunne samles og skilles ad, således at materialer derfra igen kan indgå i en materialecyklus. 
Plan
Plan 1:50. Materialeforsyningen er flyttet ind.
Tom plan
Plan 1:50. Materialeforsyningen er flyttet ud og bygningen står tilbage med vores få reparationer.
1
/2
Snit CC
Snit AA
Detalje, strukturer
Detalje 1:20. Materialeforsyningen består af sin egen selvstændige struktur, der er flytbar og skalerbar. Strukturen består af få materialer og konstrueres ud fra enkle samlingsprincipper og en umiddelbar logik, som skal gøre det muligt at skille strukturen ad uden brug af specialværktøj.
1
/5
Detalje, dør
Detalje, skranke
Detalje, medarbejderrum
Detalje, vinduer
Detalje, toilet
Adelgade 10, NV
Model 1:50. Adelgade 10
Adelgade 10, SV
Model 1:50. Adelgade 10
Adelgade 10, SØ
Model 1:50. Adelgade 10
Thumbnail
De udvalgte bygninger skal anses for at være en ramme for udfærdigelse af programmet. Vi har i vores projektforslag kun tegnet os ind i Adelgade 10. I ovenstående video udvider vi materialeforsyningen til Øster Allé 6 og Ingerslevsgade 103.
Øster Allé 6
Model 1:50. Øster Allé 6
Ingerslevsgade 103
Model 1:50. Ingerslevsgade 103

The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals

Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)