Demokratisering af skulpturen - perspektiver på bevaring af bemalet stålskulptur i museal og kommunal kontekst

Specialet omhandler moderne bemalet stålskulptur. Denne materialekombination kan ses som tidstypisk, idet den er særlig udbredt fra 1960 og frem.

I 1961 blev Kulturministeriets oprettet og ideer om kunstens demokratisering og decentralisering prægede de følgende årtier kulturopfattelsen i Danmark. Disse ideer koncentrerede sig i store træk om at skabe 1) en bevægelse fra museet ud i det udendørs offentlige rum 2) en geografisk spredning af kunsten ud over landet. I takt med at det tidlige velfærdssamfundet er blevet kulturarv, er mange af dets kunstneriske udtryk med 40-50 år på bagen begyndt at trænge til vedligehold og pleje. Efter Strukturreformen i 2007 foreskriver den nye Planlov, at kommunerne skal påtage sig en stor del af bevaringsforpligtelsen for kulturarven. Hein Heinsens Rød Sinuskurve (1967/1922) på SMK og Fire Gule Kiler (1966/1970) i Københavns Kommune anvendes som sammenligningsgrundlag for værkernes bevaringsmuligheder i hhv. museal og kommunal kontekst. Den geografiske spredning eksemplificeres ved beskrivelse af kommunernes forvaltningspraksis for udendørs moderne (bemalet stål-) skulptur. Med udgangspunkt i Aalborg, Aarhus og Odense kommune beskrives baggrund for opstilling, praksis for drift og vedligehold samt erfaringer i forhold til relationen til borgerne og offentligheden som sådan.