Udsigtstårnet som beskyttende ramme i landskabet
Midlertidigt jorddepot som fysisk barriere
Mindesten og spejlbassiner // Landskabets kontaminerede hukommelse.

Jordskrivelse

Name
Josephine Sophia van Hauen
Education degree
Kandidat
Fagfelt
Architecture
Institute
Architecture, Urbanism and Landscape
Program
Architecture and Landscape
Year
2025

I de vestjyske klitter ved Høfde 42, har der i over 70 år ligget flere tusind tons kemikalieaffald i et underjordisk depot – en usynlig, men allestedsnærværende forurening, som gennem årtier har haft dybtgående konsekvenser for stedets økologi.  I lyset af aktuelle naturgenopretnings- og oprensningsplaner for det skjulte kemikaliedepot ved Harboøre Tange anskues stedets kontaminering som del af en antropocentrisk realitet, vi må forholde os til. 

 

INTENTION 

Projektet undersøger, hvordan en kommende termisk in-situ oprensning af området kan blive mere end en teknisk indsats, og hvordan stedet kan udvikles til en sanselig og erkendelsesmæssig oplevelse, hvor forureningen synliggøres og bearbejdes hen mod mindre skadelige tilstande. Gennem iscenesættelsen af et oprensningsanlæg, en beplantningsstrategi og et mindested for eftertiden skabes der rum for jordisk sensibilitet i en tid præget af miljømæssige udfordringer.

Harboøre Tange 1_10000
Harboøre Tange 1_10000

STEDET

GENERATIONSFORURENING OG NATURBESKYTTELSE

Harboøre Tange er en 10 kilometer lang sandtange, der strækker sig mellem Thyborøn mod nord og Harboøre mod syd i Lemvig Kommune. Her har kemivirksomheden Cheminova, gennem generationer, med politisk opbakning, forurenet området gennem uforsvarlig drift og deponering af kemikalieaffald. I dag er området blandt Danmarks mest forurenede og indeholder tre af landets ti udpegede generationsforureninger: Cheminovas tidligere fabrik, deres nuværende fabrik og det indkapslede depot ved Høfde 42. Disse generationsforureninger, blev i 2020 udpeget af de fem regioner, og er kendetegnet ved at være yderst omfattende og kræver oprensningsomkostninger på mindst 50 millioner kroner.

Ud over den alvorlige forurening rummer tangen naturbeskyttede områder, rekreative stier, lange sandstrande, klitformationer, strandenge, samt omfattende kystsikring bestående af høfder og diger. Området omfatter to store lavvandede lagunesøer, som er et vigtige yngleområde for vadefugle og trækfugle. Derfor er tangen udpeget som både Ramsarområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Også de naturbeskyttede områder er ramt af forurening med PFAS og kviksølv.

De store miljømæssige udfordringer er også et politisk og samfundsmæssigt anliggende, hvor spørgsmål om ansvar, prioriteringer og retfærdighed har præget debatten i årtier.
Artikler

Kemikaliedepotet ved Høfde 42

Depotet rummer idag omkring 110 tons kemikalier, som udgøres af forskellige tungmetaller, pesticider og insekticider. Heraf udgøres depotet af 70 tons af det ekstremt giftige insekticid Parathion samt 7 tons kviksølv.

Kemikaliedepotet ved Høfde 42  Depotet rummer idag omkring 110 tons kemikalier, som udgøres af forskellige tungmetaller, pesticider og insekticider.
Kemikaliedepotet ved Høfde 42 Depotet rummer idag omkring 110 tons kemikalier, som udgøres af forskellige tungmetaller, pesticider og insekticider.
1
/6
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser
Jordforurening // Keramiske modelundersøgelser

JORDSKRIVELSE 

Generationsforureningen ved Harboøre Tange er ét blandt mange eksempler på, hvordan menneskelig aktivitet har sat dybe spor i landskabet. Den står som et vidnesbyrd om den antropocæne tidsalder, hvor mennesket er trådt frem som en geologisk kraft og aktivt former jordens processer.

Projektets titel, Jordskrivelse, henviser til den græske betydning af ordet ‘geografi’ – beskrivelser af mønstre og relationer mellem fysiske, biologiske og biokulturelle fænomener på jordens overflade. Den måde vi hidtil har opdelt verden i dikotomier som natur/kultur, er utilstrækkelig i mødet med nutidens planetariske kriser. Når vi adskiller os fra naturen, overser vi, at vi selv er vævet ind i dens kredsløb.

Projektet undersøger, hvordan arkitekturen kan synliggøre denne gensidige forbundethed og pege på nye måder at indgå i jordiske sammenhænge – som både sensible vidner, deltagere og medskabere i en levende og foranderlig verden.

Generationsforurening ved Harboøre Tange
Generationsforurening ved Harboøre Tange
Landskabssnit // Harboøre Tange
Landskabssnit // Harboøre Tange

NATURGENOPRETNING I DEN ANTROPOCÆNE TIDSALDER

Næste år forventer Region Midtjylland at rense Høfde 42 for kemikalier  med det formål at ’genoprette’ landskabet til dets oprindelige, naturlige tilstand. Det betyder, at 99 % af kemikalierne inden for spunsvæggen skal væk, og samtidig skal de forbud, som der i dag er imod badning og fiskeri, ophæves.

Dette projekt stiller sig kritisk over for præmissen om muligheden for at rekonstruere området til en oprindelig naturlig tilstand. Hvad konstituerer en naturlig tilstand?. Og kan forurening betragtes som et naturligt fænomen, eller bør det snarere anskues som en integreret del af den antropocæne virkelighed, som vi bør forholde os til?

 

"I presserende tider er mange af os fristet til at imødegå besværet ved at gøre en fantaseret fremtid sikker, forhindre et eller andet truende i fremtiden i at ske, eller rydde hele nutiden og fortiden til side for at skabe fremtider for de kommende generationer. At blive i besværet kræver ikke sådan et forhold til de tider, der kaldes fremtiden. Faktisk kræver det det at blive i besværet, at man lærer for alvor at være til stede i nuet, ikke i form af uddøende flakken mellem forfærdende eller himmelske fortider og akopalyptiske eller frelste fremtider, men som dødelige krittere, der er vævet sammen med myriader af ufuldendte konfigurationer af steder, tider, emner, meninger” 

 - Donna Haraway

SPREDNING AF KEMIKALIER

Kemikalierne fra Høfde 42 depotet har gennem årtier sivet ud og sat sig som spor i jordlag, hav og levende arters kroppe – inklusive vores egne. 

Modelforsøg på site

ET LANDSKAB I HELING - OG FORTSAT KONTAMINERET

Projektet undersøger, hvordan den forestående oprensning, med forventet opstart i 2026 og en tidshorisont på fem til ti år, kan forbindes med en rekreativ og formidlende bearbejdning af landskabet. Den termiske oprensning ved Høfde 42 gennemføres in situ og vil finde sted inden for det indkapslede depotområde. Den diffuse forurening uden for spunsvæggen samt på resten af tangen vil imidlertid fortsat være til stede – også efter oprensningens afslutning. Samtidig udleder kemivirksomheden FMC fortsat miljøfarlige stoffer direkte i Vesterhavet, en praksis som den danske stat tillader, på trods af, det strider imod EU’s vandrammedirektiv.

Forureningen kan derfor ikke betragtes som et afsluttet kapitel, men må forstås som et vedvarende og sivende nærvær i landskabet, som vi fortsat må forholde os til.

Projektet retter sig således ikke udelukkende mod det indkapslede depot, men også mod det omgivende terræn. Det undersøger de usynlige lag og restzoner, hvor oprensningen ikke medfører et endeligt ophør af forureningens tilstedeværelse. Projektet rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi kan arbejde med et landskab, der både er skadet, under oprensning og fortsat kontamineret. Det undersøger samtidig, hvordan oprensning kan forstås som en aktiv og langsom helingsproces, der også rummer en sanselig og erkendelsesmæssig dimension.

Den termiske oprensning udføres in situ. Et grid af gasbrændere i jorden opvarmer og fordamper kemikalierne.
Den termiske oprensning udføres in situ. Et grid af gasbrændere i jorden opvarmer og fordamper kemikalierne.

VIDNESBYRD OM ET SKADET LANDSKAB

Projektet forholder sig til landskabets mange tidslag og søger at rumme situationen før, under og efter den termiske in-situ oprensning. Samtidig søger projektet at understrege, at kontamineringen fortsat er til stede efter den termiske oprensning, idet yderligere forurening stadig tilføres via FMC’s spildevandsledning samt at forureningen fra depotet har spredt sig. Der arbejdes med at synliggøre og sanseliggøre den kontaminerede virkelighed, samtidig med at den bearbejdes mod mindre skadelige tilstande. Landskabet tilpasses oprensningens tre faser og ændrer karakter i takt med processens fremdrift. Både midlertidige og permanente tekniske strukturer som jorddepoter, gasbrændere og måleudstyr integreres i en rumlig og formidlende fortælling, der både skaber plads til anlægsarbejde og inviterer besøgende til at tage del i stedets forvandling.

Det tekniske anlæg iscenesættes som en midlertidig, men betydningsfuld del af fortællingen. Projektet insisterer på at fastholde områdets status som et vidnesbyrd om menneskets langvarige påvirkning af landskabet – også når den termiske oprensning er afsluttet. Rumlige og æstetiske greb som stiforløb, en udsigtsplatform, et udsigtshus og en gangbro opføres i takt med oprensningens udvikling og skaber tilgængelighed og blik for stedets udvikling. En række mindesten markerer depotets skjulte og latente rum, som spor for eftertiden.

En beplantningsstrategi med fytoremedierende arter spiller en aktiv rolle i oprensningen og udvikler sig over tid. Nogle planter høstes og fjernes som led i dekontamineringen, mens andre gradvist nedbryder eller optager forurenende stoffer i jorden. Den biologiske oprensning fungerer både som en teknisk løsning og som en levende, sanselig og langsom helingspraksis. De tjener som stille modstand og som vidnesbyrd på, at forureningen har spredt sig uden for det område, hvor den termiske oprensning finder sted. Området overvåges gennem en grundvandsbrønd samt luft- og vandmålestationer. En drikkevandspost etableres  og opfordrer besøgende til selv at tage stilling til sin egen kontakt med det kontaminerede sted.

Skitser // foldeark
Skitser // foldeark

 

.

LANDSKABELIG BEARBEJDNING OVER TID
1
/3
Fase 1: 2026 Termisk oprensning og fytoremediering
Fase 2: 2030 Termisk oprensning og fytoremediering
Fase 3: 2035 Fytoremediering og monitorering
Fase 1: 2026 Termisk oprensning og fytoremediering
Fase 2: 2030 Termisk oprensning og fytoremediering
Fase 3: 2035 Fytoremediering og monitorering
Udsigtsplatform // Plan og snit
Udsigtsplatform // Plan og snit
Udsigtstårnet
Udsigtstårnet
Gangbro // Plan og snit
Gangbro // Plan og snit
På mindepladsen etableres fem sten med indlejrede spejlbassiner – én for hvert af de fem mest udtalte forurenende stoffer ved Høfde 42. Stenene er skabt af efterladte bygningselementer fra Cheminovas gamle fabrik og fungerer som vidnesbyrd om forureningens omfang og landskabets kontaminerede hukommelse. Vejr og temperatur påvirker vandets tilstand og bevægelse i bassinerne, og peger på stoffernes evne til at skifte form, sive ud og sprede sig. Overskydende vand ledes via afløbsriste, inspireret af områdets
På mindepladsen etableres fem sten med indlejrede spejlbassiner – én for hvert af de fem mest udtalte forurenende stoffer ved Høfde 42. Stenene er skabt af efterladte bygningselementer fra Cheminovas gamle fabrik og fungerer som vidnesbyrd om forureningens omfang og landskabets kontaminerede hukommelse. Vejr og temperatur påvirker vandets tilstand og bevægelse i bassinerne, og peger på stoffernes evne til at skifte form, sive ud og sprede sig. Overskydende vand ledes via afløbsriste, inspireret af områdets mange brønddæksler. En drikkevandspost inviterer til refleksion over kroppens kontakt med stedet, mens en brønd til overvågning af grundvandet peger på både nytte og landskabets forsatte kontaminerede lag. Fytoremedierende planter (planter i stand til at oprense jord) bruges som en sanselig, teknisk og æstetisk strategi, hvor oprensning ikke er en tilbagevenden til noget ‘oprindeligt’, men en langsom og fælles helingspraksis og skabelse mellem mennesker, materialer og økologi.
1
/6
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
Modelundersøgelser // Mindesten og spejlbassiner
1
/4
For eftertiden etableredes en serie mindesten med indkorperede spejlbassiner. Elementerne er indgraverede med kemiske formler, og refererer til de 5 mest udtalte forurenende stoffer ved Høfde 42 depotet. Stenenes form og materie refererer til forureningernes faste og flydende tilstande, samt kontamineringens omfang, densitet og masse. Stenene fungerer fysisk stedbunde markører, som vidnesbyrd og bærere af landskabets kontaminerede hukommelse.
En gangbro med måleudstyr etableres, så vandkvaliteten kan overvåges i realtid, eftersom FMC fortsat udleder miljøfarlige stoffer i Nordsøen.
Det midlertidige jorddepot fungerer som en fysisk barriere, som den besøgende oplever i landskabet.
Udsigtstårnet giver overblik og udsigt, samtidig med at det fungerer som en beskyttende ramme i landskabet
For eftertiden etableredes en serie mindesten med indkorperede spejlbassiner. Elementerne er indgraverede med kemiske formler, og refererer til de 5 mest udtalte forurenende stoffer ved Høfde 42 depotet. Stenenes form og materie refererer til forureningernes faste og flydende tilstande, samt kontamineringens omfang, densitet og masse. Stenene fungerer fysisk stedbunde markører, som vidnesbyrd og bærere af landskabets kontaminerede hukommelse.
En gangbro med måleudstyr etableres, så vandkvaliteten kan overvåges i realtid, eftersom FMC fortsat udleder miljøfarlige stoffer i Nordsøen.
Det midlertidige jorddepot fungerer som en fysisk barriere, som den besøgende oplever i landskabet.
Udsigtstårnet giver overblik og udsigt, samtidig med at det fungerer som en beskyttende ramme i landskabet
Landskabsmodel
Landskabsmodel

The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals

Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s)
CV
Education & Relevant Courses
-

Master, Arkitektur og Landskab, Det Kgl. Akademi

Institut for bygningskunst, by og landskab
-

Bachelor, Det Kgl. Akademi

Institut for bygningskunst og kultur
-

KU Leuven, Faculty of Architecture, Brussels, Belgium

Landscape, Ecology and Urbanism
Professional Work Experience
-

BA arkitekt, Marianne Levinsen Landskab

-

Praktikant, Studio Heima