Generationsforurening // KÆRGAARD KLITPLANTAGE

"Generationsforureninger dækker over de jordforureningssager, der koster mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense. En anden fællesnævner er, at de vil udgøre et problem i mange generationer fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem." (mst.dk, 2023)

-

“Så længe jorden virkede stabil, kunne man tale om rum og placere sig inden for dette rum og på en del af det territorie, vi hævdede at bebo. Men hvad skal man gøre, hvis territoriet selv begynder at deltage i historien, at besvare slag med slag, kort sagt: at beskæftige sig med os?" (Latour, Bruno, INSIDE, 2018)

I vestlig sammenhæng er kulturhistoriens normsættende abstraktion, om verdens ideelle statik, og dertil reversible mulighedsrum stadig dominerende. At det er muligt at italesætte og synliggøre verdens statik i vores bevidsthed, gennem en påduttet sandhed om verdens uforanderlige essens er fejlagtig. Landskabet er under konstant forandring. Vi befinder os et sted i geohistorien hvor vi må forholde os til, at vi som art er en geologisk kraft, og de landskaber, vi former, også former os. (Oxvig, Fra Terra Firma til Terra Forma, 2022) 

De antropocæne landskabers morfologiske sammensætning er kendetegnet ved massiv påvirkning af menneskelig aktivitet. De er allestedsnærværende, nogle synes mere iøjefaldende end andre. Fælles for dem alle er, at de er (om)dannet i løbet af det sidste halve århundrede, gennem vores arts eksponentielt voksende udnyttelse af globalt florerende materiale, dertil håndtering af rest-, overskuds- og affaldsmaterialer. Landskabstypologier bundet af historisk udviklede “naturlige” processer, må forstås som relative og noget der hører vores forhistorie til. Antropocæne landskabstypologier forstår jeg som et hurtigt udviklende globalt fænomen. De kalder på en øjeblikkelig opmærksomhed, i måden vi i praksis møder dem på, og hvordan vi for fremtiden behandler dem. 

Projektbesvarelsen_tager_afsæt_i_netop antropocæne landskabstypologier og centrerer sig om generationsforureningen ved Høfde 42 og særligt Kærgaard Klitplantage. Gennem et dynamisk undersøgende spændingsfelt, der changerer gennem hårde geodata, vækstforhold og geomorfologi, til poetiske sammenviklinger og tankelandskaber arbejder projektet på at udfolde de problemer og potentialer der er til stede i plantagen. 

Projektet ønsker at igangsætte en ny åben landskabelig diskussion der ikke fjerner sig fra sit rekreative resurseansvar. 

Kort opsummering af projektets forslagsstilling //
efterfølgende gennemgåes projektet kronologisk

Diskuterende forslagsstilling // visualiseringer, landskabsplan 1:500 & planudsnit 1:200

Indledende arbejde // komparativ analyse

I projektets indledende arbejde, udfoldes de to steder gennem arkitektur faglig metodik i et forsøg på at kortlægge de to steder og gennem en komparativ analyse undersøge deres forskelligheder. I det følgende billedegalleri, ses et udvalg af disse undersøgelser, et mere detaljeret arbejde findes i katalogerne; “Motiver i Landskabet”, “Analoge fotografier” & “Plantelag” disse er udstillet på afgangsudstillingen 2023.

For at forstå de synlige og usynlige kræfter, markører, kontraster, formdrifter og rumlige begivenheder der på tværs af landskabet er tilstede, udviklede jeg en tegneteknik som jeg kalder artssnit. Tegningerne arbejder gennem hårde geodata og geomorfologiske snit, til registrering af hvor stedsspecifikke arter forekommer i klitplantagens zoneinddelinger og sammenbinder disse i et næsten rumligt snitmotiv. Tegningerne forsøger at stille skarpt på interne symbioseforhold og forureningen, desuden at indsætte billedlige motiver som røntgensøjler for formdrift. 

Gennem disse analyser vækkes en stor interesse for Kærgaard Klitplantage idet, plantagen rummer seks deponeringsgruber, alle med store mængder forurening og samtidigt er gruberne placeret i forskellige zoner af kliplantages bevoksningstypologier. I det følgende er fokus udelukkende på Kærgaard Klitplantage. 

For at undersøge og forstå landskabet, kroppens relation dertil, metrologiske strømninger m.fl, som lokalt stedkommer i plantagen, udviklede jeg et transformativt instrument, som i den næste billedeserie er illustreret. Instrumentet indsætter en skalaforståelse, indrammer et planteregistererings-
felt og synliggør udsynlige naturfænomener; for eksempel vindforhold.

Sideløbende i denne fase arbejder projektet med forureningen. Hvordan forureningen helt lavpraktisk varetages, hvilke processer sættes i gang og hvilke stoppes, hvilke historiske fortællinger knytter sig til stedet, hvor store mænger og hvilken type forurening forekommer, hvordan organiseredes deponeringsgruberne i landskabet, det tidslige perspektiv og hvorhen den værst forurenede jord flyttes hen. et mere detaljeret arbejde findes i kataloget; “Forurening” som er udstillet på afgangsudstillingen 2023.

Spekulativ landskabelig undersøgelse // abstrakt landskabsmodel

Som et led i at undersøge hvilke kræfter der var(er) på spil arbejder projektet med indfarvet vand og is, som repræsentationer af forureningen. De tidlige stadier af deponeringen til oversættes til is; et medie som er synligt og tilstedeværende i sin hårde form. Når isen begynder at smelte og sive ned gennem den overflade den er placeret på, sker et formskifte, og den farve isen er indfarvet med, efterlader spor, både på overfladen men også ned gennem materien. 

At oversætte den aksonometriske tegning til model synes oplagt, dette udføres gennem et udvalg af materialer, der tilsammen undersøger plantagens tværgående forgreninger. Modellens tektonik består af en lagdelt gispstøbning, et papir aftryk, som spejler overfladen underjordisk, metalstivere der referer til GEUS-boringer, lys ledende stokke, som forgrener sig til flygtige tråde og et jernkar, som oversætter grundvandsspejlet - alle har de forskelligartede sugeevner. 

Modellen begynder at tegne sin egen scene. Den forstår tyngde, interrelationelle forhold og materielle egenskaber. Det forhold som i skala 1:1 prioriterer det overjordiske, udviskes i modellen og ligestiller påvirkningen og vigtigheden af transport på tværs. Som et led i at undersøge de rumlige kvaliteter modellen indeholder, gennemfotograferes modellen.  

Fotografierne fungerer som rumlige udsagn gennem modellens formdrift. De veksler mellem abstrakte plantegninger, informative snitflader og perspektiver med landskabets spatialeegenskaber iscenesat af modellens spekulative rum. De viderebearbejder kartografiens landskabelige optegning af synlige og usynlige kræfter, markører, kontraster, formdrifter og rumlige begivenheder på tværs.

Gennem fotografierne genererer jeg fiktive landskaber i 3D. Jeg udvælger begreber og ord som informerer og beskriver fotografiernes spatiale pointer. Sammen med punktskyer scannet ved Kærgaard Klitplantage, fremkalder disse rumlige skitser. Disse trækker på erfaringer og aftryk fra de indledende arbejder og retter en opmærksomhed mod landskabelige organiseringer. Filer i høj opløsning, er mulig at downloade i PDF-format (6X_RUMLIGE_OVERSÆTTELSER).

Åben & adventiv foreslagsstilling // en ansvarsfuld diskussion om antropocæne landskabstypologiers rekreative fremtid

At udvælge ord og begreber som er retvisende, om ikke andet informative, kalder på en vis umage. At beskrive noget som ligger uden for vores personlige referanceramme og derigennem odforråd, udgør et formidlingsmæssigt problem. I et forsøg på at løse dette indfører jeg et selv-sammensat begreb; neoartefakt 

Ordet artefakt beskriver; ting frembragt eller forarbejdet af mennesker; et kunstprodukt; oftekan ordet forveksles med et naturprodukt. Artefakter, Kunstværker, Kunstfrembringelser.  

Neo beskriver;noget som genopliver en tidligere bevægelse, stilart, retning el.lign., måske i en let ændret form.  

"Et neoartefakt forstår jeg som et artefakt hvis formål ikke udelukkende er af pragmatisk karakter. Formsproget forholder sig til stedspecifikke karakteristika og udfolder derigennem poetiske og æstetiske slør. De genopliver en tilstandsfølelse og iscenesætter et aktuelt nedslag i tiden. Neoartefakterne skal forstås som indsigtsfulde navigationsinstrumenter og retter deres omhu mod fremtidige generationer. I relation kan de tilsammen udfolde spekulativ men informativ kortlægning."

"Til dig min fremtid hvordan end du ser ud, til dig min fremtid for hvem end du er, til dig min fremtid til hvem end du føler for og mødes med."

Landskabet i Kærgaard Klitplantagen indeholder en dyb underjordisk historie som ikke for øjet er synlig, blandt hedelyng, urter og halvgræsser blev forurenet spildevand i 1960’erne fra Grindstedværket tømt ud, 285.000m3 for ar være præcis. Det er denne forurening som er nærværende i sit synlige fravær...

..."Jeg vil erkende mit ansvar, tilgive mine forældres generationers valg og handlinger, og jeg vil til dig min fremtid, overlevere hvad jeg (tror) jeg ved."...
(En vandring gennem projektet // neoartefakternes land, 2023, kan downloades i pdf-format)

" Neoartefakterne indskriver sig i landskabet på en subtil og ikke larmende vis. De meddeler de er forarbejdede overflader, indsatte artefakter, men gemmen deres referancer til "hjemmehørende" formdrifter gør de sig ikke fremmede. " 

Tilbage på friluftsrouten, nu er i igen på vej videre.  

..." For dig min fremtid vil jeg efterlade dette landskab, for dig min fremtid vil jeg håbe,for dig min fremtid vil jeg sætte min lid til."...
(En vandring gennem projektet // neoartefakternes land, 2023, kan downloades i pdf-format)