This website uses cookies

Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation uses cookies to create a better user experience, to interact with social platforms and for anonymised statistics of traffic on our website.

Social media cookies enable us to interact with well-known social media platforms and content. This may be for statistical or marketing reasons.
Neccesary to display YouTube videos
Neccesary to display Vimeo videos
Preference cookies enable a website to remember information that changes the way the website behaves or looks, like your preferred language or the region that you are in.
Is used for UI states

Kalundborg Radiofonistation

Name
Freja Mølvig Exner
Education degree
Master
Subject area
Architecture
Study programme
Cultural Heritage, Transformation and Conservation
Year
2022

English

Since 1927, Kalundborg Radiofonistation has been an essential part of the nation-wide radio in Denmark. Today the building is threatened with demolition due to politics and technological advancement. This project intends to protect the building - its architectural idea, materials, and cultural heritage - through a transformation based on an assessment of its historic and aesthetic values.

Dansk

I mit afgangsprojekt har jeg arbejdet med en transformation Kalundborg Radiofonistation fra 1927, der grundet teknologisk udvikling står til at blive funktionstømt i en nær fremtid. Anlægget og dets to tilhørende antennemaster ligger på landtangen Gisseløre ved Kalundborg og rummer historien om Danmarks første landsdækkende radio. Masterne er et vartegn for Kalundborg, men det tilhørende anlæg har i dag ikke nogen særlig status for byen og virker utilgængeligt og aflukket for offentligheden. Med udfasningen af langbølgefrekvensen i det nye medieforlig mister bygningerne deres funktion og eksistensberettigelse. Jeg har derfor taget stilling til den fremtidige bevaring af anlægget.

 

1/3
Visualisering / Østfacade
Visualisering / Addition
Visualisering / Foredragssal

"Building art is a synthesis of life in materialised form. We should try to bring in under the same hat not a splintered way of thinking, but all in harmony together."

- Alvar Alto

Program

Programmet tager udgangspunkt i titlen "Lydens Hus". Bygningen skal kunne rumme både produktion af radio, podcast og musik og danne rammer for foredrag, udstillinger og koncerter, så bygningen i hverdagen er en aktiv arbejdsplads, mens den om aftenen kan åbnes op for udefrakommende gæster. Funktionærboligen omdannes til en residens for lydkunstnere, journalister, musikere og producere, der kan søge om et ophold i Lydens Hus i en kortere eller længere periode. Der oprettes et lydlaboratorie, der danner rammerne for et forskningscenter med afholdelse af workshops, hvor lydteknik og elektronik kan udforskes. 

1/3
Album / Eksteriør
Album / Interiør
Notat
Rids

Transformationsholdning

Anlægget er skabt ud fra en grundtanke om, at der udbygges efter behov, og at udvidelsen tegnes i samme stil som det eksisterende. Således er radiofonistationen formmæssigt et produkt af tilføjelsen af nye teknologier, skiftende sendere og nye behov. Jeg arbejder i denne transformation ud fra samme princip, hvormed der bygges videre i samme stil, og at nyt og gammelt forenes i en samlet historie om bygningens brug. Bygningen er skabt af funktionelle behov, og det bygges der videre på. Dog tages der udgangspunkt i analyse- og værdisætningen, som fastlægger bygningens bærende bevaringsværdier og principper for transformationen.

1/3
Stueplan 1:50
Østfacade 1:50
Snit AA 1:50
1/3
Diagram / Årshjul
Diagram / Dagshjul
Diagram / Bygningshistorik
1/6
Modelfoto / Østfacade
Modelfoto / Vestfacade
Modelfoto / Interiør
Modelfoto / Facadeudsnit
Modelfoto / Lysstudier
Modelfoto / Indgangsparti

Uddrag fra Analyse og Værdisætning

"De bærende bevaringsværdier for Kalundborg Radiofonistation er foruden masterne og placeringen på Gisseløre de hvidpudsede volumener, der i en sammensat helhed af bygningskroppe fremstår som et monumentalt teknisk anlæg. Det er vigtigt at bevare den tydelige tidslighed, der er forbundet med knopskydningerne og de forskelligartede facadeudsnit. Hertil hører vinduernes rytmiske og symmetriske placering på udvalgte facader, samt den mere funktionsbestemte placering af porte, riste og vinduer på nord-, syd- og vestfacaden. I forbindelse hermed har de murede recesser, der markerer et vertikalt stræk omkring vinduerne, arkitektonisk værdi, og er særlige for bygningernes udtryk." 

"Egetræsparketgulvet og de røde betongulve har arkitektonisk og kulturhistorisk værdi og fortæller om en slidstærk bygning, der har skullet kunne klare belastning. Brugen af egetræ er særlig karakteristik for interiørdelen og inventaret, ligesom den mørkerøde farve som bygningens signaturfarve er en værdi for bygningen, da den er karaktergivende og særlig for huset."

"Kontrasten mellem bygningernes ydre og indre arkitektoniske udtryk er værdifuld for forståelsen af bygningens funktioner udadtil og indadtil. Hvor bygningen har skullet forholde sig anonymt og funktionelt udadtil, er den indvendigt formet som en moderne arbejdsplads, der har skullet kunne rumme teknik og menneskelig aktivitet med de faciliteter og indretninger det påkræver."

Foto / Eksisterende forhold / Anlæg set fra nordvest
Situationsplan 1:5000
Situationsplan 1:500
Landskabssnit 1:500
Aksonometri 1:150
Detalje 1:5
The Royal Danish Academy supports the Sustainable Development Goals
Since 2017 the Royal Danish Academy has worked with the Sustainable Development Goals. This is reflected in our research, our teaching and in our students’ projects. This project relates to the following UN goal(-s):
Sustainable cities and communities (11)
Responsible consumption and production (12)

CV

CV

Telefon
26360005
Jeg er nyuddannet Arkitekt MAA fra Det Kongelige Akademi fra afdelingen Kulturarv, Transformation og Restaurering. Jeg har fire års tegnestueerfaring som studentermedarbejder og fuldtids juniorarkitekt hos JJW Arkitekter. Jeg har erfaring med både skitserings- og projekteringsfasen samt byggeplads. Jeg drømmer om at arbejde med restaurering, transformation og genbrug i byggeriet. Jeg tror på, at god arkitektur forlænger bygningers levetid. På kandidaten har jeg været særlig optaget af at værdisætte bygninger for at kunne bevare deres kulturhistorie og samtidig udnytte deres fulde potentiale i en ny sammenhæng. Jeg har også været optaget af materialet og detaljens afgørende rolle for det endelige arkitektoniske udtryk.
Competitions, Publications & Awards
2016
2016

Vinder af studenterkonkurrence - Københavns Kommune

Sammen med min medstuderende Jakob Lunden Jakobsen vandt jeg studenterkonkurrencen "Fladen på Facaden" som var et design af en ny facade til Borgerservice i Nyrupsgade.
Education & Relevant Courses
2020
2022

Kandidat - Det Kongelige Akademi - Kulturarv, Transformation og Restaurering

På kandidaten Kulturarv, Transformation og Restaurering har jeg fulgt undervisningen i fire semestre, hvor overskifterne har været funktionstømt bygning, bymæssig fortætning samt addition. Desuden har jeg lavet mit afgangsprojekt, som var en transformation af Kalundborg Radiofonistation.
2020
2020

Bygningssnedker Grundforløb - NEXT København

Jeg har taget grundforløbet som bygningssnedker på NEXT i København, hvor jeg fik værkstedserfaring og fik tilegnet mig viden om træ og dets potentiale.
2015
2018

Bachelor - Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Design

På min bachelor gik jeg på Institut for Bygningskunst og Design. Her havde jeg kurserne: Bosætning, Organisation, Materialer, Æstetik og Praksisformer. I mit bachelorprojekt arbejdede jeg med en transformation af Østerbro Posthus, som blev omdannet til et moderne post- og kommunikationsmuseum.
2015
2015

Højskoleophold - Kunsthøjskolen i Holbæk

Højskoleophold på 5 måneder med kurser i arkitektur, møbeldesign, grafisk design og keramik.
Extracurricular Experiences & Activities
2019
2019

Projektleder for bidrag til Festival for Verdensmålene - JJW Arkitekter

Som studentermedarbejder hos JJW Arkitekter byggede vi en pavillon til Festival for Verdensmålene på Frederiksberg i 2019. Her var jeg projektleder.
Professional Work Experience
2019
2022

Studentermedarbejder - JJW Arkitekter

Som studentermedarbejder hos JJW Arkitekter har jeg været på byggeplads og rettet tegninger samt lavet drift- og vedligeholdelsesplaner og mangelgennemgang. Derudover har jeg været på forskellige projekter, hvor vi blandt andet har tegnet børnehaver. Her har jeg stået for 3D-modellering i Revit.
2021
2021

Arkitekt på Materialecentral - Det Kongelige Akademi

Jeg har tegnet en materialecentral til Det Kongelige Akademi, som skal være en central for genbrugsmaterialer. Den opføres i foråret 2022. Bygningen er et skur på 30 m2 som skal understøtte praktiske funktioner, men også tilpasses sine omgivelser.
2018
2018

Junior Arkitekt - JJW Arkitekter

Som juniorarkitekt arbejdede jeg fuld tid med projektering, skitsering og konkurrencer. Her har jeg blandt andet arbejdet med skoler, en tandpleje, et kulturhus og en restaurant, hvor både nybyggeri og renovering indgik. Jeg var også med på Festival for Verdensmålene, hvor vi byggede en pavillon.
2019
2019

Underviser på arkitekturworkshop - Lyngby/Tårbæk Kommune

Jeg har medvirket som underviser på en arkitekturworkshop for 8-9 klasse i Lyngby-Tårbæk Kommune. Her underviste jeg i modelbyggeri og volumenstudier. Jeg påtog mig desuden praktiske opgaver i forbindelse med workshoppen.
2019
2019

Udstillingsdesigner - Rundt om Månen - Dansk Selskab for Rumfartsforskning

Jeg har været udstillingsdesigner på udstillingen “Rundt om Månen” i Rundetårn for Dansk Selskab for Rumfartsforskning i November 2019. Her bidrog jeg til organisering af de mange udstillingsobjekter og rentegning/formidling af idéer til teknikere.
2018
2018

Praktik - JJW Arkitekter

I mit praktikforløb på 6 måneder hos JJW Arkitekter arbejdede jeg med skitsering og konkurrencer. Jeg var også med til at projektere en retsbygning.
IT skills

Revit - niveau: avanceret

AutoCAD - niveau: ekspert

Adobe Illustrator - niveau: ekspert

Adobe Indesign - niveau: ekspert

Adobe Photoshop - niveau: ekspert

SketchUp - niveau: ekspert

Enscape - niveau: ekspert

Language skills

Dansk - modersmål

Engelsk - flydende

Tysk - begynder