Jordbundet, undersøger forholdet mellem menneske og landskab. Opmærksomhed på vores forbundethed til naturen, den forbundethed vi må opnå, i en større forståelse for den arv og klogskab der ligger i naturen, og hvordan vi ikke fortsat må betragte mennesket som omdrejningspunkt. Jeg ønsker at undersøge den energi der måtte ligge gemt i landskabet og jeg ønsker at undersøge hvorpå en arkitektoniske eller konceptuel indsættelse kan arbejde gennem den historiske fortælling på stedet. Jeg ønsker at undersøge hvordan et arbejde med kulturarv og formidling ikke nødvendigvis bliver defineret som mennesket som tilskuer, men snarere en måde hvorpå vi indgår i den fælles viderefortælling. Landskabet som scene, mere end som et sted vi blot besøger og betragter, men et sted vi finer os selv interagerer og forbinde os med.
Metode:
Vattering, mellemstykke og silkeorganza monteres i lag , syes efter intuitivt princip med informationslag hentes fra kort over morænelandskab. Arbejder på den måde ud fra en konceptuel tilgang til landskabet, og forsøger at skabe en parallel mellem landskab og og menneske, med en opmærksomhed på overflade, intensitet, hud og organ, en fælles fortælling i et skalaspring mellem det store landskabs folder, træets bark og menneskes hud.
Materialet og bearbejdningen arbejder med det organiske i landskabets udformning, og tager sammen med de faktuelle kort udspring fra rapport udarbejdet i forbindelse med naturpark Kongernes Nordsjælland.
»Jeg reflekterer også over, hvad er en god måde at være i verden på? Og svaret var, at jeg skulle føle mig forbundet, at verden skulle svare mig. Og jeg så det som et fysisk billede: en tråd, der binder mig til verden. Jeg kalder det en tråd af resonans, der vibrerer og forbinder mig til verden.” (29,I)
Model, AFTRYKKET: Genbrugstræ i fyr og lærk, sveller af 1,0 m x 15x15 cm. Træet stammer fra Københavns metro byggeri, hvor betonelementerne til metro under transport har ligget på disse sveller.* Modellens arbejder med et udsnit af Esrum Kanal i en dobbelt formidling om kanalens oprindelige mål og dets udgravning. Træet bearbejdes og formes håndholdt. Sat sammen som 1 x 1 m plateau, hvorefter der er arbejdet på tværs af samlingerne . Modellen er 1:5 af indsættelse på sitet, AFTRYKKET. Indsættelsen arbejder med det nedgravede og tilgroede element, mens den samtidig står som en fortælling om kanalens udgravning og oprindelig mål som de fandtes i 1800 tallet med dets bredde; 10 m. dybde; 1,5 m.
Modellen er behandlet med farvet linolie, tilsat fungicid, så træet kan stå ude. Farven arbejder med reliktplanten kongelys
Metode; Sitemodel:
Træet bearbejdes og formes håndholdt. Douglasgran fra Gribskov, købt på Kagerup Savværk i 1,5 m 30 ø. Savet op i regulære klodser, og slebet bløde og organiske, landskabelige byggesten, i et forarbejde inden den egentlige udformning af landskabet. Efterfølgende spændt sammen som flader, hvorpå der er arbejdet på tværs af samlingerne klodserne imellem. Modellens komposition er lagt ud fra en ide om relieffet, og det at modellere rejse fra en plan flade.
Brænding:
Element, Ild. forkulning* Overfladebehandling ved brænding, træets struktur åbner sig, fræsning og træets måde at reagere på brændingen smelter sammen, blandes. Modellen fjerner sig fra træets genkendelighed, og skaber en ny sammenhæng mellem sted og materiale.
-Håndværket og arven
Gennem mit arbejde og bearbejdning af materialet, træet, silken, har min interesse for arven, indkredset sig dels til hvad vi kunne kalde for en naturmæssig arv, men også den håndværksmæssige arv. Naturmæssig i den forstand at forstå den forundring der er nødvendig for at kunne ændrer en holdning til vores måde at omgås den på, og håndværket som en kommentar til hvordan vi så placerer os i denne verden, en kommentar til hvordan vi kan forstå både natur og håndværk som et udgangspunkt for en respektfuld tilgang til arkitektur.
Silkekartografiet
Arv som hvad vi tager med os, og hvad vi videregiver af naturen. ’Silke kartografiet’ arbejder med vores forbundethed og rodnet, og er skabt oven på et aftryk af stedet med den forkullede site model, med kartografiet søger jeg at afdække netop det, at vi skaber en fortælling, der skal kunne fortsætte, og hvor nye tråde trækkes.
"Goblinerne, eller flagets betydning i sin helhed handler om tilhørsforhold eller det at ville signalere noget, føle sig tilknyttet. Og flagene i portalen arbejder med vores forbundethed til naturen, og den arbejder med reliktplanten svaleurt. Svaleurt er den eneste plante i Danmark der har sådan en ret fascinerende orange mælkesaft.
Konstruktionen arbejder med skoven tæthed, og den uberørte natur.
Og kompositionen i de ophængte gobeliner arbejder med den rituelle handling i det at gå igennem noget, overgangen mellem steder og mentale tilstande. Den arbejder med tæppet og tanker om det omsluttende."
