I den gamle Sydhavn er beboere fra de små boliger sammen om hverdagens vand i Vandforsamlingshuset. Her er et fælles rum for vand, hvor du kan du komme for at bade, vaske tøj eller gå på toilettet. Her er vand en fælles ressource, som tegner vandets vej ind, rundt og ud af bygningen. 

Verden er midt i en global urbanisering. Et forhold, som ifølge FN betyder, at to ud af tre af verdens befolkning i 2050 vil bo i byerne (Damsgaard 2016). Vi må ændre den måde, vi bygger byer (FN verdensmål 11). Vi må ændre den måde, vi bor på i byerne (ibid.). Vi står overfor at skulle bo flere på færre kvadratmeter. At bo bæredygtigt i storbyen kalder på at bo småt.

Paradoksalt bygges der i København flere store boliger og få små boliger. Ifølge Dansk Byggeri er der fra 2010 til 2020 bygget omkring 24.000 nye boliger i Københavns Kommune, men fordelingen er således: “Næsten to ud af tre af de nye boliger er på 100 kvadratmeter eller derover, mens mindre boliger på under 75 kvadratmeter kun udgør syv procent af stigningen.”  (Dansk Byggeri 2020). Strategisk synes den politiske boligplanlægning sådan at stå i kontrast til et stigende behov for at bo småt.

At bo småt er mere end et politisk anliggende. Det rækker ind i det menneskelige levede liv. I en undersøgelse om danskernes forhold til at bo bæredygtigt af Bolius og Realdania (Videncenteret Bolius 2019), finder 46 procent det “at bo mindre”, som det sværeste at ændre på. 

At bo småt skal løftes udenfor den enkelte lille bolig. Vi peger derfor på, at vi må samle de bobehov, som vi kan dele og være fælles om. Vi må gøre det attraktivt at bo småt. 

Vandmangel er en realitet for 40 procent af verdens befolkning (European Report 2012). Verdens grundvandsdepoter tømmes to til fire gange hurtigere end de genopfyldes (United Nations 2018). Samtidig får en global befolkningstilvækst efterspørgslen på ferskvand til at stige med 35-60 procent mellem år 2000 og 2025 (European Union 2012).

Nationalt har verdens vandknaphed endnu ikke ramt os i samme grad. For danskernes hverdag har det endnu ikke fået mærkbare konsekvenser. Vandet strømmer fortsat ud af vores vandhaner. Hele 59 procent af danskerne er villige til at ændre deres vandforbrug (Videncenteret Bolius 2019). Vi må påtage os vores  ansvar for verdens vandkrise. 

I  Vandforsamlingshuset indvinder vi regvand, som vi oprenser og bruger til badevand. Derefter oprenser vi delvist badevandet, før det videre bruges til tøjvask og toiletskyl. Endeligt oprenses det gråvand inden vi lukker det ud og genopretter vådområder i landskabet.