Projektet undersøger potentialer der ligger i medbyg som formgivnings- og organiseringsstrategi samt det frirum der opstår mellem arkitektens intention og brugeres initiativ i udformningen af boliger. Ved at introducere byggefællesskab som en alternativ boligform i Københavns Sydhavn forsøger projektet at udfordre den måde vi former vores lokalsamfund på og flytter variationen ind i byen for at forebygge monokulturen.
Håbet er at byggefællesskaber kan blive en integreret byggesten i ressourceansvarlig udvikling af vores byer og ikke kun et udkantsfænomen.
What lies between rigidity and chaos—
Which both have their art and their science?
It is change within order
which perhaps defines design.
Anthony Stafford Beer
SAM, 1968
BYGGE- OG BOFÆLLESSKAB SOM BYGGESTEN I BALANCERET BYUDVIKLING
Intentionen var at skabe rammer for et fællesskab af mennesker i forskellige alder, baggrund og beskæftigelse, der igennem samarbejde, fælles vedligeholdelse, interaktion og udveksling kommer tættere sammen og skaber værdi for hinanden og for lokalsamfundet. Projektet dækker over formgivning af fleksible boliger til en vifte af beboertyper med forskelligartede behov samt transformation af en nærliggende pumpestation til semioffentlige fællesfaciliteter med et åbent byggeværksted.
I projektet udforsker jeg muligheden for at tillade denne form for fællesorganisering på en kommunal grund ved Thomas Koppels Allé i Sydhavnen, et område i intens udvikling, der stadig er præget af identitetsfuld og varieret arkitektur samt diversitet i befolkningssammensætningen.
BOFÆLLESSKABET
Bofællesskabet består af tre boligtyper, der sættes sammen på tværs til byhuse:
BOLIGTYPE 1 rummer en par- eller enkelpersonsbolig. Typisk beboer i denne boligtype ville være et par, en single, en studerende, en aleneforælder med et barn.
BOLIGTYPE 2 er egnet til en hel familie eller et kollektiv. Boligen planlægges typisk på hele etagen.
BOLIGTYPE 3 er en bolig til brugere med særlige tilgængelighedsbehov. Denne bolig vil typisk være i stueetagen for at sikre bedre tilgængelighed for beboere f.eks. i kørestole.
Byhusene vil oftest bestå af 2-4 forskellige boligtyper for at sikre et mangfoldigt vertikalt fællesskab. De bindes sammen med terasser, der fungerer som en semiprivat overgangszone mellem ude og inde, og mellem det private og det fælles. Bygningerne udføres delvis af arkitekten og færdiggøres af beboere selv, inden for de af arkitekten givne rammer. Rammerne består af et let byggesystem i træsøjler og clt-vægelementer. Systemet er lethåndterligt, hvad muliggør at beboere selv kan ombygge sine boliger og tilføje karnapper, udvidelser og ekstra rum. Facader er udviklet efter frame and filling princippet, som beboere kan udfylde på egen hånd med lette, naturlige, nye og genbrugte materialer.
VÆRKSTEDET
Værkstedet skal fungere som et middel til at skabe et fælles udfoldelsesrum, der faciliterer ombygning af boliger, men også udveksling mellem bofællesskabets beboere og borgere fra området, hvor kolonihavehuse dominerer som typologi. Visionen er, at alle fra kolonihaveområdet kan bruge det åbne byggeværksted til at reparere og ombygge deres små huse.
Det tilhørende sandfang transformeres til fælleslokale med fælleskøkken.
TEORETISK AFSÆT
I arbejdsprocessen har jeg lænet mig op af tre teorier, der dannede rammer for mine beslutninger og tankegang:
As Found. The Smithsons - DET KONTEKSTUELLE
Adaptibility. Adaptable Futures. Loughborough University - DET TEKTONISKE
Bonding and Bridging Social Capital. Robert Putnam - DET SOCIALE
