Det Rejsende Teater
Forestillingen begynder lang tid før tæppet går op. Allerede fra jeg som publikum har fået idéen om at skulle opleve netop denne forestilling begynder tankerne om hvilken oplevelse der er i vente. I tiden op til bliver forventningen større, turen igennem byen, opholdet i foyeren og at finde min plads i salen bygger alt sammen op til oplevelsen. Og lang tid efter tæppet er gået ned igen, vil oplevelsen sidde i kroppen. Jeg har haft en dialog og den har forsaget en ændring - rejser med videre som en del af min ramme for forståelse.
Et teater er en kulturel reflektor - det forskyder vores syn på verden og tilbyder en ramme, hvor vi kan overveje os selv. Det Rejsende Teater udforsker grænserne for denne ramme og forsøger at udviske de etablerede skel mellem scenen og publikum, samt selve teateret og byen omkring det.
Teateret er brudt op, og delene lagt ud på pladsen. Teatersal, café, værksted og kontor. De etablerer et nyt teaterrum, der også er byens. En forestilling kan påbegyndes i det isolerede scenerum, men undervejs åbnes porten i bagvæggen og byen, pladsen, og de folk, der befinder sig på den, bliver inddraget som bagtæppe for spillet på scenen.
Når publikum træder ind i teateret træder de ud af byen, ud af den kendte verden og ind i en der ligner. En parallel forskydning, der trækker på historier og relationer fra omgivelserne men behandler dem på afstand. Det er denne forskydning, der gør at at teateret i glimt kan italesætte den kultur, det er en del af. Når det er bedst og opnår det sublime, kan vi som publikum tabe os selv fuldstændigt i øjeblikket, glemme vores egen virkelighed og overgive os til forestillingens.
Bagvæggen i teatersalen er en stor port, der når den åbner, lader byrummet og teaterrummet flyde samme til ét.
Teateret er ikke bygningen - men rammen der huser det, der sker mellem scenerummet og publikumsrummet i det fælles forestillingsrum. Kernen i teateret er handlingen; at skabe en forestilling.
Når forestillingsrummet bliver en del af omgivelserne, bliver publikum, for den forbipasserende, til en del af forestillingen. Positionerne flyder sammen. Jeg kan se mig selv som publikum, se mig selv i forestillingen, overveje min position i teateret og dets plads i byen omkring det.
