Værelser til Tilværelser

Forelæsningen giver et indblik i og introducerer til Thomas Ryborg Jørgensens bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’. Bogen, der er blevet til som en del af Thomas Ryborg Jørgensens forskning på Det Kongelige Akademi, taler for en eksistentiel tilgang til bygningskunsten.

Menneskets behov for at skabe kultur, har både positive og negative konsekvenser. F.eks. er den verdensomvæltende økologiske krise, en omfattende negativ konsekvens af, hvordan dette behov har manifesteret sig som et selvoptaget og selvovervurderende fænomen, der i for udpræget grad har forsøgt at fortrænge og gøre sig uafhængig af sine naturbetingelser.

Mennesket kan i den forstand ikke undslippe, at det er et naturvæsen der er uafvendeligt medvirkende i et globalt natur- og livssystem hvor alt påvirker alt, og som ikke blot føjer sig efter menneskets ønsker og behov. Men det er også et væsen der må leve med en kompleks bevidsthed om sin tilværelse og om sin (naturbetingede) fødsel og kommende død. Tilgangen i dette forskningsprojekt har derfor været, at kultur er de meningssøgende verdener som mennesket danner, så det - alene, sammen med andre og andet, og i og med sit forhold til Verden som sådan - kan udtrykke og leve med denne bevidsthed.

Arkitektur er bl.a. en omfattende del af, og et rigt udtryk for menneskets kulturdannelser. Arkitektur skaber rum for, og udtrykker de menneskelige livsverdener, og på dansk har vi et særligt (men lidt overset) ord for dette, nemlig ordet ’værelse’, der er et arkitekturspecifikt rumbegreb der er dannet i tæt udvekslende relation til eksistensbegrebet ’tilværelse’.

Det er bogens hensigt at forsøge at gøre os klogere på - og klogere med - arkitekturen (med et prioriteret fokus på bygningskunsten), ved at tage udgangspunkt i en eksistentiel tilgang til arkitekturen, og ved at undersøge de eksistentielle forståelses- og tilgangsmuligheder som bl.a. værelsesbegrebet kan give. Følgelig er det også bogens hensigt at ”udvide begrebets omfang”, så det ikke kun anvendes i relation til det private kammer, men kan blive et vidt og komplekst involveret begreb der også kan anvendes for mere omfattende rum- og helhedsdannelser på tværs af det private, det fælles og det offentlige. I den optik kan et kirkerum, en læsesal, et kontorlandskab, et gaderum, et havnerum, en plads, en park, en kirkegård, et landskabsrum el.a., også forstås og virke som værelser.

En vigtig forudsætning for at vi kan blive klogere på arkitekturen (og bl.a. forsøge at undgå dens negative konsekvenser), er dog også - som indledningsvist impliceret - at de mange forskellige tilværelser og tilværelsesaspekter vi relaterer til arkitekturen (og som de enkelte arkitekturværker ”i-sig-selv” også udgør), ikke kun forstås som (lokalt) kulturmedvirkende, men også som (globalt) Verdens- og naturmedvirkende, hvorfor arkitekturens værelsesdannelser må forstås som vidt og komplekst udspændte fænomener, der evner at lade arkitekturens flerrettede involveringer samvirke i gensidigt løftende forhold. 

Bogen ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’ udgør et forsøg på at åbne og skrive sig ind i denne kompleksitet.