Ny forskning inden for bevaring

Date
07.06.2021
Time
16.00 - 17.10
Address

Online via link: https://kadk.zoom.us/j/64016823212?pwd=VzU5dmFNNmtRRVBDdTFWSXRUSldBQT09&from=addon
Danmark

Det Kongelige Akademi - Konservering inviterer til fyraftensarrangment: Øl og forskning. Her vil to forskere præsentere deres nyeste forskning inden for bevaring. 

COVID-19 retningslinjer medfører, at præsentationerne streames digitalt. Alle kan deltage gratis live online.

Program
16.00:    Velkommen
16.05-16.25:  'Skimmelsvampe er også museumsgæster - og det danske besøgstal er stigende' v. Camilla Bastholm, ph.d.-studerende, Det Kongelige Akademi – Institut for Konservering.

Hvorfor opstår skimmel i klimastyrede museumsmagasiner? Hvilke svampearter forårsager væksten? Hvilken fare udsættes museumsansatte for under arbejde? Og hvordan målretter man forebyggelsen? Disse spørgsmål undersøger Camilla Bastholm i ph.d.-projektet "When mould is a museum visitor - the impact of fungal growth in heritage collections". 

Parallelt med de seneste års klimaforandringer er der opstået massive forekomster af skimmelvækst i danske museumsmagasiner. Når det sker, kan det synes nærmest uoverstigeligt at løse. Skimmel er både et bevaringsproblem der nedbryder kulturarv og et arbejdsmiljøproblem der kan give sygdom hos museets ansatte og brugere. En sundhedsskadelig samling er utilgængelig, og derfor mindre værd. Konsekvenserne truer selve formålet med museer, da bevaring af kulturarv, forskning og formidling af viden til borgere og samfund er grundlæggende elementer i museernes virke. 

Ph.d.-projektet er indskrevet med hovedvejledning på Det Kongelige Akademi og bivejledning fra henholdsvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og DTU, Bioengineering.

16.25-16.35   Spørgsmål

Foto: Trine Sejthen
Foto: Mikkel Scharff

16.35-16.55   'Der kan man bare se... eller kan man? Giver begreber som multispektral, hyperspektral, imaging mening? Og hvis ja, da lidt om hvordan' v. Mikkel Scharff, lektor, Det Kongelige Akademi - Institut for Konservering.

Billeddokumentation hører til blandt konserveringsfagets første dokumentationsformer i af kultur- og naturarvsgenstandes udseende og tilstand før og efter en behandling. Tegning og fotografi var med fra begyndelsen, og blev efterhånden suppleret med andre tilgængelige teknikker. Fx kom røntgenteknikker og brugen af ultraviolet og infrarød stråling med i værktøjskassen ganske tidligt, til brug for tilstandsbeskrivelse og diagnose. Man kunne efterhånden få visualiseret forhold, vi konservatorer eller naturvidenskabninger ikke selv havde sanser til at registrere.

Hvad kan man med de nye teknikker, som efterhånden er til rådighed? Og hvordan bruges teknikkerne i praksis?

Oplægget viser eksempler på brugen af billedbaserede dokumentationsmetoder og -teknikker, og diskuterer fordele og ulemper når man bruger billeddokumentation i forskning, såvel som i almindelig dokumentation. I forskning bruges billeddokumentation rutinemæssigt, og billeddokumentation skal være reproducerbar. Derfor arbejdes der med principper for metoder og teknikker, hvormed billeddokumentationen laves efter fastlagte, anerkendte principper,så resultaterne rent faktisk kan sammenlignes, også på tværs af forskningsprojekter. Præsentationen vil derfor omfatte en række eksempler på billeddokumentation, vi har brugt i forskellige forskningsprojekter de senere år, og som til stadighed udvikles videre.

16.55 - 17.05  Spørgsmål

17.05-17.10   Afrunding