Konservering opruster på nyt forskningsområde

Date
Category
Uddannelse og studieliv

Mikrobiologi har et stort potentiale inden for konservering og derfor inddrager Institut for Konservering nu mikrobiologi som nyt forsknings- og uddannelsesfelt.

Michela Gambino som er lektor i mikrobiologi skal lede udviklingen på området. Michela Gambino er den første mikrobiolog på Institut for Konservering, og skal samarbejde med andre stærke mikrobiologiske forskningsmiljøer i hele landet.

Vi er utrolig glade for at få Michela Gambino om bord på instituttet, så vi i langt højere grad kan satse på forskningen i præventiv konservering inden for mikrobiologisk nedbrydning. Konservatorer ønsker at forebygge frem for at behandle, og med klimaændringerne oplever vi, at kulturarv og naturarv i højere grad end tidligere angribes af alger, biofilm og andre former for mikrobiologisk nedbrydning – både udendørs monumenter, men også museumsgenstande fra vores fortid og samtid.
Rikke Bjarnhof, Dekan for Konservering

Mikrobiologi kan forebygge forfald
Klimaforandringer stiller nye krav til konservatorer. Tidligere reparerede man genstandene for at bevare dem, men i dag skal man i lige så høj grad forske i at forebygge et forfald, der sker meget hurtigt pga. af øget varme og fugt. Mikrobiologi kan anvendes til at forstå denne nedbrydning og dermed optimere forebyggende konservering. Det kræver forskning i svampe, alger, og bakterier, deres fysiologi, deres udskillelse af stoffer og deres nedbrydning af materialer, som findes i natur- og kulturarv.

Det er også vigtigt at forske i hvordan svamp forebygges i landets museumssamlinger både inde og ude.  Skimmelsvamp er giftig for mennesker og kan udgøre et sundhedsskadeligt problem, både for besøgende og medarbejdere på museer.