Studieprojekter
Nedenfor en række eksempler på projekter gennemført af design- og arkitektstuderende på programmet Skrift & Wayfinding.
Det iboende system i skriftdesign
Med udgangspunkt i et specifikt arbejde af den legendariske skiltemaler Leo Lund (1919-1970), arbejder de studerende med at digitalisere de eksisterende bogstaver i skiltet, og herefter at give bud på hvordan de resterende bogstaver og tal kan udformes.
Hugning af de Romerske Kapitæler i marmor
Med udgangspunkt i egne kalligrafiske øvelser, hugges udvalgte bogstaver i marmor.
Wayfinding til turister i København
Opgaven er at designe et system af skilte eller andet, der på logisk og forståelig vis er til rådighed for langsomme udenbys trafikanter. Forslaget skal beskrive en idé til et wayfindingsystem ved skilte eller andre markeringer i bylandskabet, samt et evt. samspil med kort anbragt i byen, trykt på papir eller digitalt.
Skrifthistorie
Med udgangspunkt i en given problematik fra skrift-& typografi-historien, diskuteres relevant litteratur og research i en skriftlig opgave. Dette materiale danner, på grundlag af den konkrete historiske problematik, afsæt for et formidlende udstillingsdesign. Ramme for de tænkte udstillinger er rummet, der forbinder Designmuseets foyer med caféen.